Herhjemme i Danmark er der fundet mikroplastik i både drikkevand og jorden. Mængden af plastik på den arktiske havbund er vokset mere end 50 procent på 12 år. I starten af året fandt biologer 30 plastikposer i maven på en strandet hval i Norge.
Nu har et hold forskere fundet plastik i fordøjelsessystemet på skaldyr i de dybeste dele af Stillehavet - helt ned til 10.890 meters dybde.
- Det er et meget foruroligende fund. At kunne isolere plastikfibre i dyr på næsten 11 kilometers dybde viser omfanget af problemet, siger professor Alan Jamieson fra Newcastle University, der er ledende forsker bag undersøgelsen, i en pressemeddelse.
Holdet af forskere har undersøgt 90 individuelle dyr fra seks forskellige dybhavsgrave i Stillehavet. Fund af plastik i skaldyrene svingede fra halvdelen af dyrene til alle dyrene i de forskellige dybhavsgrave.
- Disse observationer er den dybest mulige registrering af mikroplastisk og dyrs indtagelse af det. Det tyder på, at der ikke er nogen marine økosystemer tilbage, som ikke påvirkes af menneskeskabt affald, siger professor Alan Jamieson.
Afstanden mellem fundene af plastik i dyrene er flere tusinde kilometer, hvilket ifølge professor Alan Jamieson viser, at det er et globalt problem.
Dybhavet som skraldespand
Ifølge professor Alan Jamieson er dybhavsdyr afhængige af mad fra overfladen, hvilket også bringer plastik og andre forureningskilder med sig. Og dybhavet er beboet af organismer, der vil spise næsten alt.
- Vores fund viser, at menneskeskabte mikrofibre ophobes i et økosystem beboet af arter, som vi ved meget lidt om, siger professor Alan Jamieson.
Og han tilføjer, at affald, der ender i verdenshavene, enten vil ende med at skylle i land eller synke til dybhavet. Der er ikke andre muligheder.
- Når først plastikken har nået havbunden i dybhavet, så er der ikke andre steder, det kan komme hen. Derfor må vi antage, at det bare vil samle sig i større og større mængder, siger professor Alan Jamieson.