Polen fortsætter fældning af Europas sidste urskov

Trods EU-ordre vil Polen "redde" Europas ældste skov ved at fælde den. Rydning af urskove som den i Polen kan også have alvorlige konsekvenser for miljøet.

Træfældningsmaskiner er igang i Bialowieza-skoven selvom EU har forbudt Polen at fortsætte skovhugsten. (Foto: © Kacper Pempel, Scanpix)

Truet urskov eller ej. Polen har ingen planer om at stoppe den systematiske fældning af træer i Bialowieza, som er Europas eneste område med urskov.

Polen har tænkt sig at fortsætte skovhugsten på trods af både protester og en dom fra EU Domstolen, fastslår Dominik Tarczyński, der er politiker fra det konservative regeringsparti.

Men man er slet ikke ude på at ødelægge skoven, siger Dominik Tarczyński til BBC. Træerne er angrebet af biller og syge, og derfor fælder man dem, lyder den officielle forklaring.

-Da vi opdagede, hvordan det stod til med skoven, besluttede vi os for hurtigt at reagere. Det er det eneste rigtige at gøre. Det er det samme med tænder. Nogle gange bliver du også nødt til at få trukket en tand for at redde kroppen, siger Dominik Tarczyński til BBC.

-Det er det, som vi prøver at gøre. Vi bliver nødt til at redde så meget som muligt, siger Dominik Tarczyński.

Eksperter afviser dog forklaringen om, at skovhugsten er nødvendig for at redde bille-angrebne træer.

EU: Stop skovhugsten

EU Domstolen giver heller ikke meget for den forklaring.

I slutningen af juli kom domstolen med en kendelse om, at Polen skal sætte en stopper for skovhugsten. Det afviste den polske regering med det samme, og senest har Dominik Tarczyński så forsvaret regeringen, der har givet private virksomheder tilladelser til fældning.

Skoven, der ligger på grænsen til Polen og Hviderusland, er på 2.162 kvadratkilometer. Til sammenligning er Fyn på 3.100 kvadratkilometer.

Bialowieza er også det største område med den type skov, som dækkede Europa for 10.000 år siden. Og de enorme træer, som for eksempel er 450 år gamle egetræer, er en mindre guldgrube for Polen, som ifølge selv forsigtige analyser kan tjene over en milliard kroner på den første runde af fældninger.

De seneste uger har flere demonstrationer forsøgt at stoppe skovhugsten i Bialowieza-skoven. (Foto: © Janek Skarzynski, Scanpix)

Unikt dyreliv trues

EU mener, at Polen ødelægger skovområdet, der også er på Unesco’s Verdensarvsliste. Dyrelivet er unikt, og her findes for eksempel de sidste af vilde europæiske bisoner og andre dyrearter, der er beskyttede af EU love.

Miljøminister Jan Szyszko, der har afvist at global opvarmning skulle være menneskeskabt, udtalte i begyndelsen af august, at ”EU-eksperter ikke kan kende forskel på en bille og en frø”.

Også både internationale og polske miljøorganisationer har protesteret mod skovhugsten. Debatten i Polen har været voldsom, og der er stærke holdninger om Bialowieza, der også ses som et spørgsmål om at være for eller imod regeringen.

Afskovning forværrer klimaforandringer

Rydningen af de store urskove i for eksempel Polen, Brasilien og Asien kan også have store konsekvenser for miljøet.

Træerne opsuger store mængder CO2, og når store skovområder ryddes, er der ingen garanti for, at der plantes nye træer. Samtidigt betyder afskovningen ofte også afbrænding af de efterladte rester af skov.

Tilsammen giver det en selvforstærkende effekt, en ond cirkel, som gør problemet værre. For den globale gennemsnitstemperatur fortsætter med at stige med flere skovbrande til følge.

I seneste udgave af klimaprogrammet "Sidste mand slukker lyset" på P1, diskuterer de værter netop skovbrande og afskovning med seniorforsker og sektionsleder Vivian Kvist Johannsen.

Lyt til programmet her.