Forskere har gennem 27 år kortlagt insekternes antal i 63 naturbeskyttelsesområder i Tyskland. I den periode anslår de, at tilbagegangen for de flyvende insekter er på mindst 76 procent. Faldet om sommeren er endda helt oppe på 82 procent, fremgår det af en ny videnskabelig artikel publiceret i magasinet PLOS One.

Udviklingen er samtidig en trussel mod en række fugle og dyr, som har insekterne som vigtigt fødekilde, samt mod planter, der er afhængige af insekters hjælp til bestøvning. Tilbagegangen kan derfor få hele økosystemer til at bryde sammen, advarer forskerne.

Fanget i fælder

Det hollandske Radboud Universiteit har ledet projektet, og selve dataindsamlingen har bestået i at indfange insekter i særlige fælder samt registrere arter og antal.

- Det er fantastisk at dokumentationen nu er på plads i kraft af det grundige arbejde i Tyskland. Men ellers er der ikke meget at glæde sig over i de udenlandske kollegers studie, vurderer seniorforsker og ekspert i biodiversitet Rasmus Ejrnæs fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

- Nu har vi dokumentation for, at det ikke blot er antallet af arter, der daler. Det er også den samlede mængde insekter. Biodiversitetskrisen handler typisk om, at nogle arter forsvinder, og så vinder andre frem på deres bekostning. Men det her er usædvanligt, fordi det er de flyvende insekters samlede biomasse, der er opgjort, og den er altså dalet markant, forklarer Rasmus Ejrnæs.

Det rammer bredt

Optællingerne er fra tyske naturområder, som for langt de flestes vedkommende ligger omgivet af landbrug. Forskerne bag undersøgelsen har ikke entydige forklaringer på det dramatiske fald i insekternes antal. Men de nævner påvirkninger fra både klima (vind, temperatur, nedbør) og dyrkning af jord (sprøjtning, gødning, pløjning) som nærliggende muligheder.

Deres vurdering er, at det må være noget, som rammer bredt, siden det nu ikke blot er enkelte skrøbelige arter som fx sommerfugle og vilde bier, der er trængt i defensiven. Det er alle de flyvende insekter.

Det er vores skyld

Biolog Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet er selv involveret i flere forskningsprojekter, der undersøger insektbestande og vores vekselvirkning med miljøet. Selv om der ikke er udpeget en enkeltstående skurk i forskningsprojektet i Tyskland, vil den danske forsker gerne konkludere, at pilen peger på ændringer i vores arealanvendelse.

- Vi mangler den rygende pistol bag den konkrete tilbagegang i Tyskland. Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er den ændrede arealanvendelse, som bærer ansvaret på den ene eller den anden måde. Hvis man skal tale om, at det er en katastrofe, så er det ikke fordi, naturen som sådan bryder sammen. Men det er da ærgerligt, at vi endnu engang slæber et spor af død og ødelæggelse efter os, siger Rasmus Ejrnæs.

Han er med på, at døde insekter ikke nødvendigvis fremkalder større beklagelser hos hans egne artsfæller. Tværtimod bruger nogle af os oftere energi og penge på at slå insekter ihjel end på at redde dem. Men vi er nødt til at se det i lidt større sammenhæng, understreger han:

- Den her udvikling går også ud over fugle og andre dyr, som nyder større sympati. Der plejede fx at være flere stære i Danmark, nævner Rasmus Ejrnæs som eksempel.