De to russiske forskere Maria V. Gavrilo og Igor I. Chupin rejste sidste sommer til øen Wiese for at studere ismåger.

På øen, der ligger helt isoleret hundredvis af kilometer nord for det russiske fastland, er der frostgrader stort set hele året.

Kun i juli og august sniger temperaturen sig lige over frysepunktet. Der lever derfor stort set ingen insekter.

De to forskere blev derfor overraskede, da de opdagede hundredvis af møl, som fløj og kravlede rundt langs en flodbred.

Møllene, som har vist sig at tilhøre arten lærkevikler, lever normalt 1.200 kilometer længere mod syd i de store lærkeskove i den sibiriske tundra.

Opdagelsen overrasker også Thomas Pape, der er insektforsker på Statens Naturhistoriske Museum. Det er nemlig sjældent, man finder insekter på de breddegrader.

- Det er fascinerende, at insekterne er havnet så mange hundrede kilometer mod nord. Naturen overrasker os hele tiden, siger han.

Er blæst nordpå med vinden

Men hvordan er de små møl havnet så langt mod nord? Nok kan de flyve, men de kan vel ikke selv krydse store afstande ligesom trækfugle?

De russiske forskere har et bud.

De mener nemlig, at insekterne er blevet blæst derop af usædvanligt stærke vinde, der strømmede fra fastlandet og mod nord nogle dage forinden.

Den forklaring giver god mening, vurderer Thomas Pape.

- Det er den måde insekter spreder sig til øer langt ude på havet. Et andet eksempel er Monarksommerfuglen, som er blevet blæst tværs over Atlanterhavet og nu lever på de kanariske øer, siger han.

Lærkeviklerne er specialiseret et liv i lærkeskovene i Sibirien. Deres larver spiser træernes nåle, indtil de forpupper sig. Det sker, at rigtigt mange møl kravler ud af puppen samtidig og i massevis sværmer rundt i skovene.

- Der er nok sket det, at de stærke vinde har ramt en af de her masseudklækninger af møl. Nogle af dem er så blevet ført mod nord og har overlevet den lange rejse, siger Thomas Pape.

Klimaforandringer spiller måske ind

Når de russiske forskere opdager møl så langt mod nord netop nu, er det ikke nødvendigvis et tilfælde, vurderer de.

Det er Thomas Pape enig i.

- Klimaforandringerne betyder, at skovområderne i Sibirien mange steder får det dårligere. Sidste år var der eksempelvis voldsomme skovbrande. Det svækker skoven, og når træerne har det sværere, bliver de mere sårbare overfor masseangreb af møl, siger han.

- Når der er flere møl, er det også mere sandsynligt at nogen af dem blæser langt mod nord. Møllene på Wiese-øen kan derfor godt være et tegn på, at skovene lider under klimaforandringerne.

Nye insekter finder vej til Danmark

Hvis du ikke er glad for insekter om sommeren, der forstyrrer din solbadning, picnic eller søvn om natten, er der ikke godt nyt.

Klimaforandringerne betyder nemlig, at insekter generelt rykker længere og længere mod nord i takt med at temperaturen stiger.

Hvis der bliver varmere på øerne nord for Rusland, så andre planter og måske træer kan vokse der, følger insekterne med, forklarer Thomas Pape.

Faktisk ser vi også i Danmark, at insekter, der normalt ikke kan klare vores kolde temperaturer, nu lever her.

- Når vejret bliver varmere, kommer der arter, som er bedre tilpasset til varmen herop. De skubber så andre arter, der har det sværere i varmen længere mod nord. Ved Rødby Havn på Lolland har vi i de seneste par år fundet en række arter af skolopendre, tusindben og edderkopper, som vi ikke før har set i Danmark, og som normalt hører til længere nede i Europa, siger han.

Insekter kan ikke tåle kulde

Møllene er de første insekter, der nogensinde er fundet på Wiese-øen. Den ligger nemlig så afsides, at der sjældent kommer insektforskere derop.

Det betyder dog ikke, at der ikke er andre insekter, fortæller Thomas Pape.

- Steder, hvor der er så koldt, lever der ikke ret mange insekter. Men det betyder ikke, at der slet ingen lever. Vi kender eksempelvis til pansermider og springhaler, som lever meget langt mod nord, siger han.

Insekter er, ligesom reptiler, padder og mange fiskearter, koldblodede. Det betyder, at deres temperatur er den samme som omgivelsernes.

Hvis der bliver frostvejr, fryser insekterne derfor også til is.

- Hvis vandmolekylerne inde i insekternes celler fryser til is, danner de iskrystaller, som flænser cellerne op indefra. Og så dør insektet altså, siger han.

Netop derfor er der ikke mange insekter i polaregnene. Men der er nogle få arter, der har tilpasset sig. De har nemlig udviklet en form for frostvæske.

- De arter, der lever deroppe, har en kort livscyklus, fordi sommeren er så kort. Hele vinteren tilbringer de som larver eller æg. Æggene og larverne kan opmagasinere glycerol, som er det samme kemiske stof, vi har i frostvæske i vores biler, siger han.

Glycerol gør, at der skal meget lave temperaturer til, før vandet i cellerne fryser til. På den måde kan insekterne overleve selv i frostvejr.