Blæksprutten er et af de mest finurlige dyr på planeten.
Dyret med de otte arme har små celler i huden, der kan skifte farve, så det kan camouflere sig.
Og faktisk har blæksprutter også en "hjælpehjerne" i hver arm, som kan tage selvstændige beslutninger helt uden at spørge den centrale hjerne til råds.
Nu har forskere fra Harvard University i USA opdaget endnu en fascinerende ting ved dyret.
De har nemlig fundet ud af, at blæksprutten har to specielle typer celler i sine sugekopper.
Med den ene type celler den smage på sit bytte, om det er giftigt, inden den putter det i munden. Med den anden type kan den føle på samme måde, som vi kan med hænderne.
Opdagelsen glæder Rune Kristiansen.
Han er biolog og kurator ved Kattegatcentret, hvor de har ottearmede blæksprutter i deres akvarier.
- Vi vidste godt, at den ottearmede blæksprutte kan smage med sine sugekopper, men vi vidste ikke helt, hvordan den gør det. Det ved vi mere i detaljer nu, siger han.
Perfekt værktøj til at jage i blinde
Forskerne bag de nye resultater mener, at smagscellerne på blækspruttens arme er en kæmpe fordel, for dyret jager ofte i blinde.
Ottearmede blæksprutter kravler langs havbunden eller rev og stikker armene ned i åbninger og huller, hvor der kan gemme sig krebsdyr, fisk eller orme.
Men der er mange af de slags dyr, der lever samme steder som blæksprutten, der er giftige, forklarer Rune Kristiansen.
- De fleste dyr, der lever ved de rev, hvor der også findes blæksprutter, har kemiske forsvarsvåben. Nogle fisk har en giftig pig eller giftigt slim og mange koraller eller søanemoner brænder ved berøring, siger han og fortsætter:
- Derfor er det en fordel for blæksprutten, at den kan smage med sine arme, om noget er giftigt, inden den propper det i munden.
Forsøg med malaria-middel
De amerikanske forskere fandt frem til, at der er to forskellige celler på blækspruttens arme ved at tilsætte kemikalier til vandet.
De hældte eksempelvis klorokin - et middel mod malaria - ned til blæksprutten og her kunne de se, at cellerne reagerede forskelligt.
Målinger af cellernes elektriske aktivitet viste, at nogle af dem reagerede voldsomt på klorokinen og fik armen til at trække sig tilbage.
Andre celler reagerede udelukkende på berøring.
Forskningsresultaterne gør os klogere på, hvordan blæksprutter fungerer, fortæller Rune Kristiansen.
- Der er meget fokus på blæksprutter som forskningsdyr. De er simpelthen nogle af de sejeste dyr i verden - og vi bliver ved med at lære nye fantastiske ting om den. Lige den her opdagelse gør dog ikke den store forskel på, hvordan vi træner vores blæksprutter, siger han.
Blæksprutter elsker nye tricks
Når man holder ottearmede blæksprutter i fangenskab, er det vigtigt at give dem udfordringer.
De elsker nemlig at lære nye tricks, fortæller Rune Kristiansen.
- I modsætning til de fleste andre bløddyr som snegle og muslinger er blæksprutter meget intelligente. De kan eksempelvis lære ved at observere andre dyr løse et problem. Det er ellers noget, kun menneskeaber og visse fugle er i stand til, siger han og fortsætter:
- Derfor træner vi med vores blæksprutter. Eksempelvis placerer vi noget af deres yndlingsmad - en lækker krabbe - i et syltetøjsglas og skruer låget let på. Så viser vi dem, hvordan man åbner. Og efter nogle forsøg har den lært at åbne glasset.
I modsætning til mange andre dyr skal en blæksprutte lære stort set alt selv.
Moren dør nemlig ved udklækningen af æggene, og faren er kun til stede ved befrugtningen.
- Blæksprutter lever ikke mere end et par år, så de skal lære ekstremt meget hurtigt. Men de er også meget nysgerrige og opmærksomme på verden omkring dem. Det er måske det, der gør, at de kan lære så hurtigt, siger Rune Kristiansen.