Det kom ikke som den store overraskelse for italienerne, da den sicilianske vulkan Etna den 16. februar gik i udbrud.

Vulkanen er nemlig Europas mest aktive.

Siden har det rumlet og braget fra vulkanen, og hele 11 udbrud er blevet registreret. Udbrud hvor gasser, aske og lava er blevet slynget op i luften.

Heldigvis er ingen indtil videre kommet til skade, da lavastrømmen løber ned ad bjerget i ubeboede områder.

Lavasten og aske er dog regnet ned over de lokale indbyggere i landsbyer rundt omkring på bjerget.

Snart en måned har vulkanen været aktiv, og indtil videre ser den ikke ud til at stoppe med at spy lava ud.

Ifølge Christian Tegner, der er professor på Aarhus Universitet, hvor han forsker i vulkaner, er det umuligt at forudsige, hvornår Etna vil stoppe med at spy sit glohede indhold ud fra jordens indre.

- Etna er en meget aktiv vulkan. Det er sådan med de meget aktive vulkaner hvor magmaet primært består af basalt, at deres udbrud ofte er mindre. Til gengæld trækker udbruddet ud over længere tid, og det kan være svært at vide, hvornår det stopper igen, siger han.

En af de mere ufarlige vulkaner

Store dele af Italien ligger, hvor to kontinentalplader støder sammen - den europæiske og den afrikanske. Alle Jordens kontinenter udgøres af 50-150 kilometer tykke, hårde klippeplader, der flyder rundt ovenpå et lag af blødere materialer. Fordi de flyder rundt, flytter kontinenterne sig hele tiden en lille smule. Kontinentalpladerne banker flere steder ind i hinanden, og det kan skabe vulkaner.

Eksempelvis borer den afrikanske kontinentalplade sig langsomt længere og længere ned under den europæiske, og det skaber en masse vulkansk aktivitet.

På øen Stromboli, der er én stor vulkan, er der næsten konstant små udbrud, og Vesuv i nærheden af Napoli har med hundrede af års mellemrum udbrud.

Etna er dog den mest aktive af de tre vulkaner.

Heldigvis er det typisk milde udbrud, forklarer Christian Tegner.

- Hvor eksplosiv en vulkan er, handler om den type magma, der bliver skabt i den. Det er basalt-magma, der kommer ud af Etna. Indholdet er let flydende og har ikke så mange gasser i sig. Derfor bliver udbruddene ikke så voldsomme, som eksempelvis de store Vesuv-udbrud, siger han.

Basalt-magma har en evne til lettere at trænge op til overfladen. Derfor bliver der ikke opbygget så stort et tryk, når vulkanen går i udbrud, og risikoen for skader på bygninger og mennesker er mindre.

Lukker ikke en masse lufthavne

Selvom skyen af aske og støv fra Etna i søndags nåede helt op i 10.000 meters højde og dækkede en stor del af Sicilien, har det ikke betydet det store for lufttrafikken.

Det er altså helt anderledes end i 2010, hvor Eyjafjallajökull-vulkanen på Island gik i udbrud og lammede flytrafikken på store dele af den nordlige halvkugle i en hel uge.

Kun lufthavnen i storbyen Catania, der ligger nedenfor Etna, blev midlertidigt lukket på grund af udbruddene.

Grunden til, at Etna ikke lukker flytrafikken, er, at den er en helt anderledes vulkan, fortæller Christian Tegner.

- Eyjafjallajökull ligger under en gletscher. Når magmaen kommer i kontakt med isen ovenover eksploderer det, og en sky af aske opstår. Det er den ene forklaring, siger han.

Den anden forklaring er, at det var en helt anden type magma, der væltede ud i den eksplosive fase af vulkanen i Island.

- Først var vulkanen i udbrud i nogle uger, hvor vi ikke så de store eksplosioner, men kun de her fontæner af ild, der stod op ligeså i udbruddet på Etna lige nu. Men så ændrede tilførselskanalen under vulkanen, der presser magmaen op til overfladen, pludselig retning, og magmaen reagerede med mere sejtflydende og gasholdigt magma, og det var opskriften på et langt mere eksplosivt udbrud, siger han.