Hvis du gerne vil tæt på fugle, så er øgruppen Ertholmene stedet for dig.

Du kan for eksempel besøge Christiansø og Frederiksø, der er de to største øer i Ertholmene.

Her er nemlig særligt to fantastiske naturoplevelser, hvis du spørger Hans Ole Matthiesen, der er naturvejleder på Ertholmene.

- Ertholmene har både edderfugle, der ikke er bange for mennesker, og Danmarks største bestand af alk og lomvier.

Edderfuglene yngler overalt på Christiansø og Frederiksø fra sidst i marts til først i juni - også tæt på mennesker.

Hannerne svømmer rundt og laver en særlig ‘ouuuuh’-lyd, der skal tiltrække hunnerne.

- Min teori er, at de siger til hunnerne ‘Oooorv, hvor er du lækker’, griner Hans Ole Matthiesen.

Når hunnerne er klar til at lægge æg, laver edderfuglene reder overalt: I haverne, langs stierne - hvor end de kan komme til.

- Havnefogeden fortalte mig, at han i år har haft 19 reder i sin have. Heldigvis passer beboerne på øerne rigtig godt på rederne og fuglene, selvom de fylder meget, siger han.

Der er nemlig hele 1400 par edderfugle på øerne.

Når ungerne er udklækket, svømmer de til Bornholm med moren, hvor der er meget bedre muligheder for at finde mad, da der er flere muslinger og tanglopper.

- Det er verdens sejeste ællinger. De svømmer 18 kilometer, selvom de er små, siger han.

Fra Frederiksø kan du også få udsigt til den lille ø Græsholmen, hvor der er adgang forbudt for mennesker.

Her yngler alke og lomvier nemlig.

Alken ligner nærmest en pingvin på en prik. Men den kan bare flyve, modsat pingvinerne.

- Det er højsæson for alk og lomvieunger lige nu, hvor du kan opleve ungerne komme ud på vandet. Der er en helt ubegribelig trafik omkring øen, siger han og fortsætter:

- De voksne tager hele tiden ud og finder brisling, der er en silde-art, og flyver tilbage til ungerne med dem, siger han.

Når du står og kigger op på fuglene, kan du se, når de flyver rundt med de sølvfarvede fisk i næbbet.

- Ved Græsholm er den perfekte vanddybde, så der er masser af brisling. Det er som om lande lige i supermarkedets køledisk for alken, siger han.

Hvis du elsker kaniner, er det bare med at pakke tasken og komme til Endelave.

Den lille ø, der ligger syd for Horsens Fjord i Kattegat, er nemlig fuld af dem. Øen er et af de eneste steder i Danmark, hvor der er vilde kaniner.

Du kan særligt se dine nye pelsede venner ved daggry og i skumringen, hvor der er store chancer for at møde dem.

Over sommeren har hun-kaninerne travlt. Det er nemlig ikke for sjov, at man siger, at nogle 'yngler som kaniner'. På en enkelt sommer kan hun føde tre-fire kuld.

Når ungerne er 18 dage gamle, begynder de så småt at gå på opdagelse udenfor kaninhulen, der er gravet under jorden.

Du kan altså være heldig at se små kaninunger netop nu.

Det kan være en god idé at gå langs ruten, der næsten strækker sig hele vejen rundt om øen. Turen på 21 kilometer er selvfølgelig døbt Kaninoen.

Her kommer du forbi flere steder, som er kaninernes foretrukne levesteder. Kaninerne holder nemlig til ved områder, der ligger væk fra byen.

På turen rundt kan du også få et godt udsyn mod både Jylland, Fyn, Æbleø, Tunø og Samsø.

For at varme op til din tur, kan du se seneste afsnit af Nak og Æd, hvor Jørgen og Nikolaj besøger Endelave - og selvfølgelig er på jagt efter kanin.

Midt i det Sydfynske øhav finder vi Drejø.

Den lille ø, der er lidt over fire kvadratkilometer, er hjem for cirka 70 indbyggere - og en masse sjældne, hvide dådyr.

Drejø er et af de eneste steder i Danmark, hvor der lever hvide dådyr.

De er efterkommere af dyr fra en hjortefarm, der lå på øen i 1990’erne. De er altså et menneskeskabt fænomen på øen.

Ifølge Fyens Amts Avis måtte familien med hjortefarmen flytte fra øen. Da de kom tilbage for at hente de sidste af deres hvide dådyr, var de i mellemtiden stukket af.

Nu lever de i bedste vis på øen.

De hvide dådyr påvirker ikke dyrelivet på øen - men de har skabt lidt udfordringer for beboerne på øen. Det fortæller Else Hjort, der er leder Drejø Lokalarkiv til Fyens Amts Avis.

De hvide dådyr spiser nemlig planter og blomster i private haver og på kirkegården, der dog i dag er hegnet ind for at forsøge at holde dyrene ude. - Engang imellem skriver vi en liste i kirkebladet om, hvilke blomster, de ikke kan lide, siger hun til Fyens Amts Avis.