Rettelse: Tidligere fremgik det af artiklen, at både FNs miljøprogram og IUCN ønsker et nyt mål på 30 procent frem mod 2030. Dette er ikke korrekt, da det er IUCNs ønske. DR beklager fejlen.
For ti år siden satte FN's miljøprogram og organisationen IUCN (International Union for Conservation of Nature) et mål for mere biodiversitet i verden.
Det globale mål var at udpege 17 procent landområde og 10 procent havområde, hvor organisationerne vil styrke biodiversiteten før år 2020.
I sidste uge kunne organisationerne konkludere, at de var nået i mål med projektet - næsten.
Selvom det er en god nyhed, at flere arealer er udpeget til biodiversitet, er der lang vej endnu, før vi kan se resultatet af organisationernes arbejde.
Vi ved nemlig ikke, hvor godt biodiversiteten bliver beskyttet i de udpegede arealer.
Det fortæller Vivian Kvist Johannsen, der er seniorforsker ved Sektion for Skov, Natur og Biomasse på Københavns Universitet.
- Det er en start, at vi har anerkendt problemet med biodiversitet og nu arbejder for at genoprette naturen, siger hun og fortsætter:
- Arealerne er udpeget, men vi mangler stadigvæk dokumentation for, hvor effektivt områderne beskyttes. Der er mange områder, hvor man ikke er sikker på, at arealerne beskyttes, som man har intentioner om, siger hun.
Lokalbefolkning skal også beskyttes
Selvom det kan virke som lang tid at bruge ti år på at udpege områder, tager det endnu flere år at genoprette natur og styrke biodiversiteten.
- Derfor batter det noget, at områderne er blevet fundet og udpeget. Rom blev ikke bygget på en dag, siger Vivian Kvist Johannsen.
Det er blandt andet tidskrævende at finde områder, der har særligt brug for hjælp, og at finde ud af, hvem der ejer arealerne, og hvordan området bedst kan blive beskyttet.
- Desuden skal man ofte tage højde for, at der også er en lokalbefolkning, der kan være afhængig af naturen, siger hun og fortsætter:
- Det kan eksempelvis være, at de henter fødevarer eller brænde i et område, der nu skal beskyttes til gavn for biodiversiteten. Det tager tid at lave planer for, hvordan man gør det, så både biodiversitet og befolkning bliver tilgodeset.
Vi taber natur i beskyttede områder
Den nye rapport viser, at vi har fået endnu mere data over, hvordan det står til med biodiversiteten i de udpegede områder.
Det er positivt, fortæller Vivian Kvist Johannsen.
- Vi har brug for data for at vide, hvad problemet er, og hvordan vi bedst hjælper til, siger hun.
Men den nye data afslører også, at biodiversiteten daler i nogle områder, selvom områderne er udpeget til, at biodiversiteten bliver beskyttet.
Det betyder dog ikke nødvendigvis, at de personer, der skal forvalte naturen i områderne, gør et dårligt stykke arbejde.
Det kan også skyldes, at de ‘bøder’ for tidligere brug af naturen.
- Det tager tid at vende processerne. Vi kan se en udvikling i økosystemer i dag, der sker på grund af noget, der er sket for flere årtier siden, siger Vivian Kvist Johannsen og fortsætter:
- Hvis naturen er blevet udpint for 30 år siden, kan det vise sig i dag. Vi har altså en ‘arv’, der giver et tab i nogle udpegede områder.