Vi er muligvis kommet et skridt nærmere drømmen om at genoplive fortidens uddøde dyr.

Det er nemlig lykkedes japanske og russiske forskere at sparke liv i en række mammut-celler, der har været døde og nedfrosne i den sibiriske tundra i 28.000 år. Det offentliggjorde de i tidsskriftet Scientific Reports tidligere på ugen.

Efter at have taget en række cellekerner ud af det velbevarede mammutvæv og sat dem ind i museæg, begyndte æggene at vise de biologiske tegn, som celler viser, lige før de deler sig.

Fem gange registrerede forskerne, at cellerne forberedte sig på deling, men ingen af dem endte dog med at dele sig.

På trods af, at der ikke skete nogen celledeling, er Karin Lykke-Hartmann, der er lektor på Aarhus Universitet og forsker i cellebiologi, meget imponeret over resultaterne.

- Forsøget er supergodt lavet, og det er ekstremt relevant. Ikke blot kommer vi et skridt nærmere at kunne genoplive uddøde dyrearter, vi kan også bruge den nye viden inden for stamcelleforskningen, siger hun.

Som da fåret Dolly blev klonet

Den metode, som forskerne har brugt til at forsøge at genoplive mammut-cellerne med, er den samme, der blev brugt til at klone fåret Dolly tilbage i 1996. Kerneoverførsel hedder teknikken, og den bruges til mange ting i dag, forklarer Karin Lykke-Hartmann.

- Teknikken bruger vi også i stamcelleforskningen, for det er en metode til ligesom at genstarte en celle. Du kan eksempelvis tage en nyrecelle og placere cellen i et museæg, og så vil ægget formatere cellen, så den efter 3-5 dage bliver til en såkaldt "pluripotent celle", der har mulighed for at blive til alle slags celler i kroppen, siger hun.

Ganske enkelt går det altså ud på at erstatte ægcellens egen dna med det dna, forskerne ønsker at kopiere.

Så kerneoverførsel er ikke nogen ny metode. Faktisk klonede forskeren John Gurdon, der fik nobelprisen i 2012, helt tilbage i 1958 en frø ved hjælp af denne metode.

De japanske forskere brugte også metoden tilbage i 2009, men da lykkedes det ikke at sparke liv i cellerne.

Muligvis fordi de ikke havde mammutvæv af ligeså høj kvalitet, og fordi deres målemetoder dengang påvirkede cellerne mere, forklarer Karin Lykke Hartmann.

Stor skade på dna’et

Selvom om cellerne begyndte at gøre sig klar til deling, stoppede de pludselig processen. Det skyldes formentlig, at der er for store dna-skader på dem. Det fortæller forskerne til netmediet, phys.org. Og det selvom mammutten har ligget godt beskyttet i permafrosten.

Der kan nemlig alligevel komme skader på dna'et med tiden, forklarer Karin Lykke Hartmann.

- For at vores celler kan præservere vores dna, er det nødvendigt, at der er en række hjælpe-proteiner til stede. Vores dna er nemlig rullet op på de her proteiner, og hvis de bliver nedbrudt begynder dna at rulle ud og miste sin struktur, siger hun.

Og det sker typisk, hvis cellerne begynder at tø op. Cellesystemet begynder nemlig at nedbryde proteinerne, når det lige så stille får varmen, forklarer hun.

Mange år til vi ser levende mammut

I det hele taget er graden af skade på dna'et en stor udfordring i kampen om at genoplive uddøde dyr. Men Karin Lykke-Hartmann tror på, at det problem bliver løst i fremtiden.

- Vi har jo allerede sekventeret hele mammuttens dna, så vi kender alle "ingredienserne" i den opskrift, der skal til. Vi kan bare ikke finde ud af at sætte dem sammen endnu, siger hun.

Men det kommer vi til i fremtiden, spår hun.

- Om 20 år tror jeg, at vi er stand til at skabe et helt genom syntetisk i laboratoriet - og så har vi løst det problem. Men så er der jo problemet med, hvem der skal bære mammutungen gennem graviditeten - og om mammutten bliver steril, slutter hun.