Forskere opdager to nye arter af svævende kæmpe-pungdyr

Et af verdens største svævende pungdyr er i virkeligheden tre forskellige arter.

Opdagelsen, af at det såkaldte kæmpepung-egern er tre arter og ikke kun en, er vigtig viden, i kampen om at redde dyrene. (Foto: © STEVEN KUITER)

Den springer fra træ til træ og kan svæve op til 100 meter.

Det australske pungdyr greater glider, som på dansk bliver kaldt kæmpepung-egernet, er et af verdens største svævende pungdyr.

Dyret er truet af udryddelse, og bestanden bliver mindre og mindre på grund af klimaforandringer og skovbrande i Australien.

Nu har forskere fra James Cook University i Australien gjort en opdagelse, der har betydning for, hvorvidt kæmpepungegernet kan overleve i fremtiden.

Hidtil har forskere ment, at pungdyret er én enkelt art.

Men analyser af dyret viser nu, at der eksisterer hele tre forskellige arter.

- Forskerne har kunnet se nogle små fysiske forskelle på de her dyr, og efter genetiske analyser vurderer de nu, at der er tale om tre forskellige arter.

Det siger Mads Frost Bertelsen, der er dyrlæge ved København Zoo og adjungeret professor hos Københavns Universitet.

- Og hvis det er rigtigt, så har de tre arter formentlig tilpasset sig tre forskellige områder. Og dermed skal man tænke sig om, når man for eksempel sætter dem ud i naturen igen, efter de er blevet reddet fra en skovbrand, fortsætter Mads Frost Bertelsen.

Hjælper med at redde sårede dyr

Ligesom med koalaer forsøger man at redde så mange kæmpepung-egern som muligt, når der er farlige skovbrande i Australien.

De bliver så sat tilbage i naturen igen, når de er blevet behandlet for eksempelvis brandsår eller dehydrering.

Her er det vigtigt at blive klogere på de tre forskellige arter og deres leveområder.

Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvor i naturen man sætter dem ud.

- Når der er forskelle på dyr, der umiddelbart ser ens ud, er det typisk fordi, der er nogle geografiske barrierer i landskabet, for eksempel en bred flod eller en stor bjergkæde, der har gjort, at de er blevet delt op, siger Mads Frost Bertelsen.

Med tiden har dyrene i de opdelte områder så udviklet sig forskelligt rent genetisk.

- Og så har de formentligt tilpasset sig det område, de lever. Hvis en art af kæmpepungegern bliver sat ud i en andens arts leveområde, kan det derfor betyde, at dens chance for at overleve er mindre, siger Mads Frost Bertelsen.

Forskning viser, at Petauroides volans (til højre) ikke er den eneste art af kæmpepungegern. Til venstre ses to nyopdagede arter Petauroides minor (øverst) og Petauroides armillatus. Der er blandt andet forskel på de tre dyrs størrelser. Den største af dem, Petauroides volan, lever længst sydpå og vejer 1000–1700 gram. Derudover er der også forskelle på dyrenes farver.  (Foto: © Denise McGregor)

Hvad er en art?

Når forskere siger, at kæmpepungegernet nu findes som tre forskellige arter, er der tale om en vurdering og ikke en klokkeklar definition. Det forklarer Mads Frost Bertelsen:

- Man har ingen fast definition på, hvor forskellige noget skal være for at være to forskellige arter. Det har man på bakterier, men ikke for pattedyr, siger han.

- Så i den sidste ende kommer det ned til et skøn, og her er der evige diskussioner, om hvornår der er tale om arter og ikke bare underarter eller racer, fortsætter han.

Forskere har i lang tid vidst, at kæmpepungegern er forskellige i farverne og størrelserne.

- Men nu har har noge forskere altså vurderet, at der er tale om tre arter, og andre forskere har vurderet deres arbejde og er enige med dem, siger Mads Frost Bertelsen.

Den nye forskning er publiceret i tidsskriftet Scientific Reports.