Den havde et vingefang på en halv meter, og den sugede formentlig blod fra gigantiske pattedyr som kæmpedovendyret.

Forskere har undersøgt et 100.000 år gammelt kæbeben fra en vampyrflagermus i en grotte tæt på Buenos Aires i Argentina.

Arten er Desmodus draculae – et navn som refererer til den fiktive figur Grev Dracula.

- Forskerne antager, at flagermusen her har været meget ligesom de vampyrflagermus, vi kender i dag. Men den har været større, og den har formentlig levet af det, vi kalder megafauna (store eller kæmpestore dyr, red), siger Lasse Jakobsen.

Han er lektor på Biologisk Institut på Syddansk Universitet.

Kæbebenet blev fundet i en grotte, hvor kæmpedovendyr, som nu er uddøde, typisk levede. Derfor mener forskerne, at flagermusen sugede blod fra dyr som denne.

- Det er ikke et krav, at store vampyrflagermus skal bide store byttedyr. Men hvis flagermusene var specialiserede i at gå efter de her store dyr, så kunne flagermusene godt uddø i takt med, at fødegrundlaget uddøde, siger Lasse Jakobsen.

30 procent større

Desmodus draculae er den hidtil største vampyrflagermus-art, man kender til. Den var cirka 30 procent større end dens største nulevende slægtning.

Der findes tæt på 1500 flagermusarter i dag, men kun tre af dem er vampyrflagermus. Alle tre arter af vampyrflagermus lever i Central- og Sydamerika.

- Desmodus draculae vejede omkring 60 gram. Og det er betydeligt større end for eksempel den art, der kaldes den almindelige vampyrflagermus (Desmodus rotundus, red), som lever i dag, siger Lasse Jakobsen.

Selvom vingefanget på en halv meter lyder af meget for folk, der finder flagermus uhyggelige, så findes der nulevende flagermus – som ikke er vampyrflagermus - med endnu større vinger

- De største, der lever i dag, er de flyvende hunde. De kan have et vingefang på næsten halvanden meter, siger Lasse Jakobsen.

Overraskende få fossilfund

Forskerne ved ikke meget om Desmodus draculae. Blandt andet ved de ikke, hvornår den egentlig uddøde.

Det skyldes, at vi har fundet overraskende få fossiler af flagermus gennem tiden.

- I forhold til hvor mange flagermus, der findes i dag, så er det i hvert fald slående, at vi finder så få fossiler, siger Lasse Jakobsen.

Over en femtedel af alle de pattedyrarter, vi kender til, er flagermusarter.

- Hvorfor der så ikke er flere fossiler, er svært at svare på. Jeg kan sige, at det er hundesvært at finde døde flagermus, da de er meget små, og da de forgår hurtigt. Men hvorfor der ikke er flere fossiler, kan jeg desværre ikke svare på, siger Lasse Jakobsen.