Du har måske allerede hørt deres kvæk. Henover foråret og tidlig sommer er det nemlig yngletid for mange frøer og tudser.
Hannerne samles i vandhuller og kvækker på livet løs for at imponere hunnerne. De vil vise, at de er den helt rette at parre sig med.
- Den tidligste art, springfrøen, begynder allerede i januar, hvis vi som i år har en mild vinter. Men de fleste arter begynder at kvække i foråret og forsommeren.
Det fortæller Henrik Bringsøe, der er herpetolog - en person, som studerer padder.
I Danmark kan du finde flere fascinerende frøarter. Fælles for dem er, at de er fredede - og giftige. Så hvis du rører ved dem, skal du huske at vaske fingre bagefter.
Henrik Bringsøe har herunder udvalgt fire arter, der er værd at holde øje med, næste gang du går en tur i naturen.
Løvfrø - Voldsom larm i en lille indpakning
Løvfrøen kan kendes på sin lille størrelse og dens iøjnefaldende grønne hud.
Men den grønne farve kan den faktisk i nogle tilfælde ændre, fortæller Henrik Bringsøe.
- Det er et sjældent syn, men hvis du møder løvfrøen på en kold og fugtig dag, er den ofte mere mørk og grålig i farverne end den normale grønne farve, siger han.
På trods af sin lille størrelse er løvfrøen den art, der kvækker højest.
- Løvfrøen er noget af en støjsender. Den er en kor-kvækker. Det vil sige, at hannerne sidder og gejler hinanden op, og det kan larme meget. Men frøerne er også nogle små charmetrolde, som folk ofte er glade for at opleve i den lokale natur, siger Henrik Bringsøe.
Ifølge Henrik Bringsøe kan et stort kor af løvfrøer larme så meget, at det på en stille dag kan høres to til tre kilometer væk.
Løvfrøen er sjælden, men den kan findes i det østlige og sydøstlige Jylland, på Als, på det sydvestlige Fyn, Lolland, Bornholm og visse dele af Sjælland. Løvfrøen yngler fra slutningen af april og frem til midten af juni. Frøen kan findes i vandhuller med rent vand af god kvalitet.
Skrubtudsen – En giftig sag
Alle padder er giftige, også dem der findes i Danmark. Hos langt de fleste arter er giften heldigvis så svag, at det ikke har nogen betydning for mennesker.
Skrubtudsen er den giftigste art, der findes i Danmark. Giften udskilles fra to giftkirtler, der sidder bag tudsens øjne. Giften sætter sig på skrubtudsens hud som et forsvarsværk mod dyr, der vil spise den.
Hvis du møder en skrubtudse, skal du ikke være bange for at tage den op i hånden.
Ifølge Henrik Bringsøe er det meget sjældent, den udskiller gift overfor mennesker.
- Jeg har aldrig oplevet, at en tudse udskiller gift, hvis man tager den op. Men hvis en hund bider i en skrubtudse, er det en anden sag, for så vil tudsen naturligvis forsvare sig. Hunde kan blive syge, hvis de bider i en skrubtudse, siger han.
Henrik Bringsøe fortæller, at selvom hunde kan blive meget dårlige af at spise en skrubtudse, har han dog ikke hørt om, at hunde døde efter et møde med tudsen.
Skrubtudsen findes i det meste af landet med undtagelse af nogle af de mindre øer, som for eksempel Læsø og Bågø. Skrubtudsen starter normalvis med at yngle i den første halvdel af april. Skrubtudsen kan findes i det fleste typer af vandhuller. Dette gælder også vandhuller med fisk, som normalt ville æde haletudserne - men skrubtudsernes er giftige.
Grøn frø - kannibal og baby-spiser
Grøn frø kan kendes på sine to karakteristiske kvækkeposer, der sidder på hver side af hovedet.
Frøen er en af de største arter, der findes herhjemme, og hunnen kan blive op til 11 centimeter lang.
Den store frø spiser alt, der bevæger sig, og det kan ifølge Henrik Bringsøe give den kannibalistiske tendenser.
- Grøn frø er meget grådig. Derfor kan den både finde på at spise mindre frøer af sin egen art og også sit eget afkom, siger han.
Frøens store størrelse og dens grådige forhold til mad gør, at den også nogle gange finder bytte, man ikke ligefrem forbinder med frø-føde.
- Hvis en lille fugleart, som for eksempel en gærdesmutte, får forvildet sig ned til vandhullet, så holder grøn frø sig ikke tilbage fra at æde en fugl, fortæller Henrik Bringsøe.
Grøn frø kan findes i det østlige Danmark og færre steder i Jylland. Yngletiden begynder i det tidlige forår og fortsætter til slutningen af juni. Grøn frø kan findes i lysåbne vandhuller - også nær menneskebeboelse som gadekær.
Butsnudet frø - Pænt tøj til ynglesæsonen
Butsnudet frø er en af de tre brune frøarter, der findes i Danmark. De tre arter ligner til forveksling hinanden, og det kan være meget svært at kende forskel på dem.
Men på ét punkt skiller butsnudet frø sig ud fra de andre. Nogle hunner klæder sig nemlig fint på, når de skal yngle.
- Det er helt specielt for butsnudet frø, at nogle hunner om foråret får en rødlig yngledragt. Når de er færdige med at yngle, skifter de så tilbage til deres normale brune farve, siger Henrik Bringsøe.
De største af frøens haletudser har også et smart værktøj, de kan tage i brug, hvis de befinder i vand med mange andre haletudser.
- De store haletudser kan udskille et stof fra tarmen, der hæmmer de mindste haletudsers vækst. På den måde sikrer de, at der er nok føde til de største. Det er snedigt, og man ser det faktisk ved flere frøarter, siger Henrik Bringsøe.
Han understreger dog, at haletudserne kun gør det, hvis der er en meget tæt bestand. I dag er der oftest i akvarier, da antallet af frøer i naturen er blevet færre.
Butsnudet frø findes det meste af Danmark - dog ikke på Læsø, Endelave, Sejerø, Lolland, Falster, Møn, Bornholm og i Det Sydfynske Øhav. Butsnudet frøs yngletid begynder allerede i marts og fortsætter til starten af april. Du finder den i mange typer vandhuller uden fisk. Det kan være nær beboelse, på enge, marker og i skove.