Mennesker har stor indvirkning på vores planet. Vi sviner, rydder skove og udrydder dyrearter.

Og det påvirker forskers optegnelse af Jordens historie.

Planeten kan nemlig være på vej over i ny, geologisk epoke, der hedder antropocæn.

Anthropos betyder menneske på græsk, og det er lige nøjagtig, hvad det hele handler om. Mennesket har nemlig påvirket planeten i sådan en grad, at vi bør lave en ny epoke.

Vores færden på Jorden vil kunne ses flere tusinde år efter, at du er og jeg er væk.

- Menneskets påvirkning regnes for lige så ændrende for Jorden som vulkanudbrud og tsunamier, siger Kurt Kjær, der er professor på Centre for GeoGenetics på Københavns Universitet.

Når forskere undersøger og vurderer, hvordan mennesket har påvirket planeten, medregnes blandt andet fossile brændstoffer, overfiskeri i havene og atomaffald som markører for, at planeten er blevet for evigt ændret af mennesket.

Men også lyd mistænkes for at spille en rolle i, hvordan Jorden har ændret sig i menneskets hænder.

- Derfor vil vi som de første nogensinde kortlægge et lands lyde både de menneskeskabte og de naturlige, forklarer Carsten Rahbek, der er professor på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima og leder af projektet ‘Lyden af Danmark’, der laves i samarbejde med DR.

Menneskeskabte lyde ødelægger økosystemer

En motorcykel, der gasser op, koncerter under åben himmel eller en fiskekutter, der tøffer af sted på havet. Det er alt sammen eksempler på menneskeskabte lyde, der påvirker Jorden.

- Hele verden er under forandring, og lyd er et karakteristisk tegn på, at verden er ved at ændre sig. Hvis du går udenfor dit hjem, kan du måske høre fuglekvidder, men ellers vil det være menneskeskabt lyd, der fylder mest, siger Carsten Rahbek.

Undersøgelser viser, at dyr og naturliv bliver påvirket af menneskeskabte lyde.

I flere af USAs fredet naturområder viser undersøgelser, at støjen påvirker dyrelivet og dermed økosystemet.

Også delfiner må ændre deres lyde for at overdøve larm fra fiskeri, boreplatformer og geologiske undersøgelser. Det kan påvirke kommunikationen og bestanden, viser forskning.

Heller ikke fuglene går fri. Nogle arters kromosomer og gener ændres af menneskeskabt støj, og det får dem til at ældes hurtigere.

Vi mangler viden om verdens lyde

Selvom der er forskning, der undersøger påvirkningen af vores lyde på naturen, mangler der stadig mere viden på området.

- Vi ved rigtig meget om punkt-studier, hvor man kigger på bestemte områder. Men man ved ikke, hvordan det samlede lydbillede er i eksempelvis et helt land, så man kan se, hvordan de geografiske forskelle er, og hvordan udviklingen er over tid, siger Carsten Rahbek.

Der findes undersøgelser, hvor lyd er blevet optaget det samme sted over en årrække.

- Der findes nogle enkelte, sjældne optagelser, der er taget det samme sted gennem 50-60 år, og der kan man høre forandringer, siger Carsten Rahbek.

Men igen er problemet, at det kun er ét bestemt sted i verden.

- Så repræsenterer det her punkt resten af verden eller er det lige det punkt, der har en særlig udvikling?, spørger han.

Du kan også hjælpe

Med forskningsprojektet 'Lyden af Danmark' kan danskerne hjælpe forskerne med at komme tættere på et helhedsbillede af alle lyde i Danmark.

- Forskning er jo ikke så kompliceret, for det handler om at beskrive verden - og det mangler vi lige nu. Når vi har beskrevet verden, kan vi begynde at forstå den, og så kan vi forholde os til den. Danskerne kan hjælpe os med at komme derhen, siger han.

Og det kan altså hjælpe verdens forskere med at afgøre, om vi skal over i en ny epoke.