Hvis du alligevel er sent oppe i din sommerferie, kan det være en god idé at kigge ud af vinduet sidst på aftenen.

På denne tid af året kan du nemlig være heldig at opleve lysende natskyer.

Natten til mandag den 6. juli var de funklende skyer sidst synlige over Danmark.

- Det er et fantastisk flot syn. Hvis man kan lide lysfænomener, som for eksempel regnbuer og haloer, så er det her bestemt også en oplevelse.

Det siger John Cappelen, der er seniorklimatolog hos DMI. Han oplevede selv skyerne natten til mandag.

De lysende natskyer kan kendes på en sølvskinnende struktur i skyerne på en blålig himmel.

En del af himlen er også rød eller orange, som vi kender det fra en solnedgang - selvom det er midt om natten.

- Fænomenet opstår, når solen er gået ned og står i en perfekt position, hvor dens stråler kommer fra horisonten og rammer skyerne og belyser dem. Skyerne ligger i en højde af 70-90 kilometer ude i atmosfæren, siger John Cappelen.

Når solen er fem til 13 grader under horisonten, betyder det på vores breddegrader, at strålerne skinner op mod skyerne.

Du skal bare kigge mod nord et par timer efter solnedgang.

Vand og partikler giver effekten

Den sølvskinnende effekt, som skyerne får, skyldes iskrystaller, der dannes omkring små partikler i skyerne.

Iskrystallerne spiller lyset så ind mod.

Forskerne ved ikke helt, hvordan iskrystallerne opstår så højt oppe. Men de mener, at partikler udgør en kerne, som iskrystallerne dannes om.

Disse partikler mener forskerne kan komme fra raketopsendelser og meteorer, der kan give støv og partikler i mesosfæren.

- Populært sagt, skyldes den skinnede effekt belysning af frossent vand i skyer, der er fra 70 til 90 kilometer væk fra Jordens overflade, siger John Cappelen og fortsætter:

- Skyer består grundlæggende af henholdsvis vand og iskrystaller, alt afhængig af, hvor langt de er fra jordoverfladen. Men skyerne befinder sig almindeligvis længere nede i atmosfæren. At vi ser frossent vand i sådan en højde er ikke normalt.

Forskere mener, at lysende natskyer nok først blev observeret efter et vulkanudbrud i 1885, der skete ved Krakatau, der er en vulkanø i Indonesien.

Her blev der pumpet vanddampe og partikler op i mesosfæren.

- Men om disse skyer faktisk eksisterede før 1885 er vanskeligt at sige med sikkerhed. Dengang var fænomenet muligvis svagere, og fik derfor ikke meget opmærksomhed, siger John Cappelen.

Kan være tegn på klimaforandringer

Nogle forskere spekulerer på, om hyppigere forekomst af lysende natskyer skyldes klimaforandringer.

Når metan udledes, for eksempel gennem landbruget, kan det finde vej til mesosfæren.

Her mener man, at der dannes vanddamp i mødet med ilt.

Det kan gøre, at de lysende natskyer bliver mere hyppige.

Der mangler dog stadig forskning indenfor området, før forskerne kan slå fast, at udledningen af metan påvirker lysende natskyer.