For mange kulturer på Jorden har Månen i tusindvis af år været et symbol på frugtbarhed. I dag ved forskerne, at det sandsynligvis er mere sandt, end de tidligere kulturer anede.

De fleste forskere er enige om, at Månen opstod, da en planet på størrelse med Mars bragede ind i Jorden for 4,5 milliarder år siden.

Resultatet var Jordens tro væbner, som har spillet en fuldstændig afgørende rolle for livet på Jorden.

Månens tyngdekraft trækker i Jorden. Det kan vi alle opleve på stranden, når tidevandet stiger og falder.

Tidligt i Jordens og Månens parløb, for omkring fire milliarder år siden, var Månen dog noget tættere på Jorden end nu - og tidevandet var derfor kraftigere.

Det kan have haft betydning for livets opståen i urhavet, der allerede eksisterede på det tidspunkt.

For hvis livet opstod i tidevandsdamme - og ikke ved varme kilder under vandet - var livet måske slet ikke opstået uden en stor måne.

Tidevandet var måske samtidigt med til at flytte rundt på varmt og koldt vand, og det kan have hjulpet til med at skabe komplicerede molekyler, som er byggestenene bag DNA.

Uden Månen ville Jorden vippe meget mere

Men Månens tyngdekraft har også en anden effekt. Det er med til at stabilisere Jordens hældning og dermed vores klima.

Jordens klima skifter i takt med, at Jorden vipper på sin akse. Uden Månen til at stabilisere os, vippede vi måske langt mere.

Så meget, at det ville være et stort problem.

Mars har ingen stor måne. Den har i stedet to meget små måner ved navn Deimos og Phobos.

Og Mars vipper langt mere end Jorden. Med et meget ustabilt klima til følge. Det har også betydet meget lange istider i planetens historier. I nogle perioder har planeten endda været koldere ved ækvator end på polerne, fordi den har vippet så meget.

Det kan forskerne se, fordi der findes enorme mængder vandis under overfladen på Mars.

Med et klima så ustabilt som Mars' er der ingen garanti for, at avanceret liv var opstået på Jorden.

Kilder: NASA, Kjartan Kinch fra Niels Bohr Institutet.