I 2020 fik naturen ekstra meget opmærksomhed.
For mens corona lukkede store dele af Danmark ned, var naturen stadig åben, og det betød, at vi kom ud i den, som aldrig før.
Det viser både tal fra Naturstyrelsen og Friluftsrådet.
Samtidig blev der i 2020 opdaget et hav af nye dyrearter, og det hele blev afrundet af en finanslov, der inkluderede et rekordstort beløb til at skabe vild natur i Danmark.
DR Viden har sammen med eksperter og forskere her samlet tre gode grunde til, at 2020 var et stærkt år for moder natur.
Danskerne væltede ud i skov, eng og strand
Da statsminister Mette Frederiksen gik på skærmen 11. marts og fortalte, at restauranter, biografer, storcentre og natteliv lukkede ned, gav det sikkert et gib i de fleste af os.
Hvad skulle man nu få tiden til at gå med?
For mange var marts og april sikkert også nogle lange og hårde måneder, hvor alt, hvad der kunne streames på Netflix, blev streamet.
Men nedlukningen gav også anledning til, at mange af os kom mere ud i naturen.
Det fortæller Naturstyrelsen.
I år har styrelsen haft mere end dobbelt så mange besøgende på sine digitale naturguider. Allerede inden året er gået, har der været over en million unikke besøgende mod lidt over 500.000 sidste år.
Et besøg på websitet er dog ikke nødvendigvis lig med et besøg i naturen.
Men foreløbige tal fra tællere, der er blevet sat op i skove og ved strande, bakker op om, at der har været mange danskere ude i naturen.
Det fortæller Thorbjørn Nørgaard, der er skovfoged ved Søhøjlandet omkring Silkeborg.
- Vi har oplevet en markant stigning i besøgstallet i år. Staten ejer eksempelvis området omkring himmelbjerget, og der har været så tykt med mennesker deroppe, man skulle tro, det var løgn, siger han.
Thorbjørn Nørgaard og hans kolleger har set mange nye løbere i skovene, og der har i løbet af året været markant flere børnefamilier, end der normalt er.
Også ude på Silkeborgsøerne har der været kamp om pladsen.
- Der har været rigtig mange stand-up paddleboards på søerne i år, og allerede i starten af juni var alle kano-pakketure udsolgt, siger han og fortsætter:
- Og rigtig mange er sprunget på mountainbiken og har kørt en tur i skoven. På de populære spor har vi elektroniske tællere, og hvor der var 30-40.000 gennemkørsler sidste år, har de i år rundet 100.000.
Vild natur kom på finanslov
Mere end 60 procent af Danmarks areal bliver i dag brugt til landbrug.
Det betyder, at vi er det mest opdyrkede land i Europa - og det gør, at de vilde dyr har for lidt plads at leve på.
Faktisk er 41 procent af alle dyrearter i Danmark på den såkaldte rødliste, hvilket betyder, at de enten er truet af udryddelse eller i fare for at blive udryddet.
Den 6. december indgik regeringen en finanslovsaftale med støttepartierne, og her var naturen i fokus.
888 millioner kroner blev sat af til at genoprette vild natur, så de truede arter får mere plads at leve på.
Og det er positivt, at politikerne gør noget nu, mener Hans Henrik Bruun, der er lektor på Københavns Universitet, hvor han forsker i biodiversitet.
- Det er et skridt i den rigtige retning. Et lille skridt. Der har været museskridt før, og nu er det et lidt større skridt. Finansieringen vil, ifølge mine beregninger, række til, at to procent af Danmarks landareal bliver til vild natur. Altså fra nul procent til to, siger han.
Selvom han roser politikerne for, at de nu går i den rigtige retning, bør der gøres meget mere, hvis vi skal løse biodiversitetskrisen.
- I den seneste EU-målsætning binder landene sig til 10 procent vild natur, og vi når nu op på to procent. Det vil koste 50 milliarder at komme helt op på ti procent, siger han.
- Men den politiske vilje har flyttet sig, og det er et historisk stort tiltag for naturen. På den måde tror jeg, at 2020 forhåbentlig kommer til at stå som et vendepunkt for biodiversiteten, fortsætter han.
Masser af nye dyrearter opdaget
Ikke nok med, at vi har brugt naturen mere i 2020, så er vi også blevet en hel del klogere på den.
En ny abeart blev opdaget i Myanmar, og på en enkelt ekspedition i havet ud for Australiens kyst opdagede forskere 30 nye dyrearter.
Blandt andet verdens længste dyr - en lang kæde af små organismer, der fungerer som et stort 47 meter langt dyr.
I det hele taget bliver vi meget klogere på livet i havet i disse år.
Der er nemlig rigtig meget af især dybhavet (dybder over 1.800 meter), som vi næsten ikke har udforsket.
Det fortæller Ronnie N. Glud, der er professor på Syddansk Universitet og forsker i dybhavet.
- Der er kommet en ny interesse for dybhavet, og ny teknologi har gjort det billigere at sende fjernstyrede ubåde og instrumenter derned. Derfor opdager vi mange nye arter nu, siger han.
Dybhavet dækker 64 procent af Jordens overflade, men fordi det er besværligt for os mennesker at komme derned, ved vi stadig meget lidt om det.
Det er dog ikke kun biologer, der er interesserede i at opdage nye dyrearter, som sender ubåde ned i dybet.
Der er nemlig mange sjældne mineraler dernede, fortæller Ronnie Glud.
- De seneste år er store firmaer begyndt at undersøge, om de kan få mangan-knolde (et metal, red.) op dernede fra. Der er nemlig mange penge at tjene på de mineraler, der findes dernede.