Solsorte-sang, gråspurve-fløjt eller musvit-pip.

I nogle menneskeører lyder det måske relativt ens, men for fuglene er det en altafgørende del af livet, at de kan kende deres artsfæller på sangen.

For den australske sangfugl Regent Honeyeater, som er en del af spurvefamilien, er sangen dog gået hen og blevet et problem.

En ny undersøgelse fra The Australian National University viser, at den kritisk truede art i høj grad er i gang med at 'glemme deres fælles sprog'.

Det sker, fordi der er så få individer tilbage, at de unge fugle har svært ved at finde en læremester til at lære dem den komplekse sang, som kendetegner den nektar-spisende art.

Udviklingen er både overraskende og meget kritisk, siger Thorsten Balsby, som er seniorforsker på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, hvor han forsker i fugle.

- Jeg har aldrig før hørt om en vild art, som på denne måde mister evnen til at kommunikere med hinanden. Det kan hurtigt få store konsekvenser for fuglene, fordi sangen blandt andet bruges i forbindelse med at finde en mage. På den måde kan det skade reproduktionen hos en i forvejen truet art, siger han.

Der er ingen damer i at synge falsk

Nogle sangfugle lærer allerede at synge, mens de er unger i reden.

Andre arter finpudser sangtalentet gennem hele livet og har derfor brug for mere rutinerede vokalister, som de kan lære af.

En slags næb-til-næb overlevering.

I den australske undersøgelse synger hver fjerde fugl af den sjældne art på en måde, som afviger fra den klassiske Regent Honeyeater-tone.

12 procent af fuglene har direkte kopieret sange fra andre fuglearter og snakker derfor ikke samme ’sprog’ som resten af deres egen art.

Det har ofte store konsekvenser for de unge fugle, at de ikke bliver lært ordentligt op, fortæller Thorsten Balsby.

- Fugle bruger sangen til rigtig mange ting. Det er sådan, de genkender hinanden og kommunikerer indbyrdes. Men det er også en vigtig måde at bedømme en rival eller en potentiel mage på. Hvis en han synger dårligt eller falsk, er der stor sandsynlighed for, at hunnen vælger ham fra, siger han.

Danske sangfugle kan også være i farezonen

Eksemplet med den australske sangfugl er på nuværende tidspunkt et særtilfælde, når det kommer til at miste evnen til at kommunikere med sin egen art.

Men mange andre fuglearter kan snart stå over for samme udfordring, siger Thorsten Balsby.

- Der findes en del fuglearter, som lærer at synge på samme måde som Honeyeateren. Hos de truede arter, eller arter hvor bestanden er på vej ned, kan det samme problem opstå. Det kan ende med at gøre det næsten umuligt for arterne at overleve.

I Danmark har vi også sangfugle, som i de seneste år har haft det svært med faldende bestande.

Det gælder blandt andet gulspurven og kornværlingen, som begge to skal lære særlige 'dialekter' for at kommunikere med andre fugle i det område, hvor de bor.

Her kan den australske undersøgelse i høj grad give inspiration til at hjælpe, siger Thorsten Balsby.

- Én ting er at tælle og monitorere fuglene for at se, hvordan bestanden har det. Men undersøgelsen viser på fornemmeste vis, at vi også skal holde tæt øje med dyrenes adfærd, når vi forsøger at hjælpe arter med at overleve. Her kan sangen for eksempel bruges til at se på, om populationen er sund eller ej, siger han.