Når en isbjørn skal fange en sæl, ligger den typisk på lur ved et af sælens åndehuller.

Her sidder bjørnen musestille. Selv den mindste bevægelse forplanter sig nemlig i isen og videre ned i vandet, hvor sælen kan høre det.

Når sælen kommer op for at trække vejret, smækker bjørnen den i hovedet med sin kæmpestore pote og trækker den op på isen.

Den type jagt kræver dog, at der er is på havet. På grund af klimaforandringerne smelter mere og mere af havisen hvert forår og sommer. Det betyder, at isbjørnene skal svømme længere og længere for at komme til nye jagtområder, hvor de kan fange sæler.

Svømmeturene koster dyrt for isbjørnene.

Ny forskning viser nemlig, at isbjørnene skal bruge tre til fire gange så meget energi, når de svømmer frem for at slentre hen ad isen.

Problemet er, at isbjørnene ikke har en masse energi i overskud, da det samtidig bliver sværere og sværere at skaffe føden.

Det står med andre ord rigtig skidt til for de arktiske bjørne, forklarer Thea Bechshøft. Hun er biolog og forsker i isbjørne for organisationen Polar Bears International, som arbejder for, at isbjørnene ikke forsvinder helt fra naturen.

- Det er ikke opmuntrende læsning. Det står skidt til med isbjørnene. Men det er værdifuld information, som vi kan bruge i arbejdet med at hjælpe isbjørnene, siger hun.

Spiser fem gange så meget som en voksen mand om dagen

Isbjørnen er et ekstremt specialiseret dyr. Bjørnen er så stor og kan leve i de kolde og øde egne i Arktis, fordi den spiser meget næringsrig føde.

Den lever nemlig primært af det tykke fedtlag på ringsæler og remmesæler.

En voksen isbjørn skal have mindst 12.000 kalorier om dagen. Dem kan de dog sagtens få, hvis de blot fanger én enkelt sæl om ugen.

Spæk fra en enkelt ringsæl kan holde en isbjørn gående i 11 dage.

Det kræver dog, at den ikke skal svømme for meget og kan fange sælerne ved deres åndehuller. Den jagtmetode er nemlig ekstremt energieffektiv, fortæller Thea Bechshøft.

- Isbjørnen har flere forskellige jagtstrategier. Nogle gange fanger den sæler, der ligger ved isens kant og soler sig. Typisk dykker den hen til kanten og springer op og overrasker sælen. Den metode kræver dog mere energi, siger hun.

Går i land om sommeren

Isbjørnen lever i stort set hele det arktiske område, men der er forskel på, hvor meget havis der er tilbage om sommeren i de forskellige områder.

Ved Hudson Bay i Canada, hvor der lever en stor isbjørnebestand, smelter isen nu så tidligt på året, at bjørnene bruger længere og længere tid på land, fortæller Thea Bechshøft.

- I andre områder i Arktis har de valget mellem enten at svømme nordpå ud på dybt vand, hvor isen ikke smelter, eller at gå i land. Begge valg er dårlige. Jo dybere havet er, desto mindre næring er der, og det betyder færre sæler. Og på land kan de slet ikke fange sælerne og må finde anden føde.

På land må isbjørnene i stedet sulte, med mindre de er heldige nok til at finde et svagt rensdyr, nogle snegæs-æg eller en masse bær.

Men det er meget sværere for dem at få kalorier nok på den måde - både fordi der er mindre energi i føden, og fordi den kræver mere energi at skaffe.

Spæk fra én ringsæl svarer nemlig til halvandet rensdyr, 37 fjeldørreder, 216 æg fra snegæs eller tre millioner sortebær.

- Isbjørne, der ikke har adgang til sæler, taber sig omkring et kilo om dagen. Det er virkelig noget skidt for hunnerne, som typisk bliver gravide i efteråret og ligger i en ishule i fire måneder, hvor de giver mælk til deres unger og ikke kan fange føde.

75 procent mindre havis

Siden 1980’erne er store dele af isbjørnenes livsnødvendige havis forsvundet. I dag er der omkring 75 procent mindre havis.

Fordi mere af isen er smeltet, og der er mere åbent hav, bliver en mindre del af solens stråler reflekteret tilbage.

I stedet opsuger havet Solens energi. Det gør, at der skal endnu lavere temperaturer til, før havet fryser, mens graderne ikke skal stige meget, før isen begynder at tø.

Det har resulteret i, at havisen begynder at smelte tidligere og tidligere på året.

Og det går altså hårdt ud over isbjørnene.

- Antallet af isbjørne i Hudson Bay er faldet med 30 procent siden 1980’erne. Ved Beaufort-havet ved Alaska er populationen siden 2001 faldet med hele 40 procent, siger Thea Bechshøft.

Desuden er de isbjørne, der er tilbage, tyndere og mindre.

- Vi kan se på de nye generationer af isbjørne, at de er mindre. Mange af dem går hele sommeren uden at få noget at spise. De taber sig helt vildt, siger hun.

Klimafremskrivninger tyder på, at sommerhavisen omkring år 2050 vil være helt væk.

- Der er mange mennesker, der ikke er klar over, at hvis havisen forsvinder, forsvinder isbjørnene. De kan ikke jage sæler på land, og da slet ikke i vandet, hvor sæler er meget hurtigere. Og uden sælerne sulter de og dør, siger Thea Bechshøft.