Helt almindelige fugle som solsort, and og måge stammer alle fra en lille gruppe fugle, der overlevede det gigantiske meteornedslag, som for 65,5 millioner år siden slog dinosaurerne ihjel.

Mere end to-tredjedele af alle dyr og planter på Jorden døde af nedslaget, men en lille gruppe af fugle formåede at overleve og udvikle sig til de omkring 18.000 fuglearter, vi kender i dag.

En af de grupper af fugle, der ikke klarede den, hed enantiornithinerne - og nu viser fundet af et af oldgammelt fuglekranium, at de faktisk mindede mere om moderne fugle, end vi troede.

De havde nemlig udviklet specialiserede næb millioner af år, før moderne fugle gjorde det.

Det skriver en gruppe forskere i en artikel i Nature.

Fundet begejstrer Bent Lindow, der forsker i forhistoriske fugle ved Statens Naturhistoriske Museum.

- Det er et meget spændende fossilfund og et gennembrud i vores viden om fuglenes evolution. Fundet stammer fra en periode, hvor der er et hul i vores viden, så det rykker virkelig, siger han.

Et godt bevaret fuglekranie

I modsætning til dinosaurerne, som der er fundet mange velbevarede fossiler af, står det mere sløjt til med de fugle, der levede samtidigt.

Fugles knogler er nemlig lette og skrøbelige, og det betyder, at de ofte splintres og forsvinder i stedet for at blive bevaret som fossiler.

Der er blandt andet et kæmpe hul i vores viden om fugle i den allersidste del af Kridttiden, som er perioden, der dækker over den sidste tredjedel af dinosaurernes levetid.

Det fortæller Bent Lindow.

- Velbevarede fuglerester fra den her periode er ekstremt få. Vi har isolerede småknogler, men ud fra dem, kan vi ikke sige meget om, hvor mange arter, der var, og hvordan de så ud, siger han.

Da et internationalt forskerhold gravede det velbevarede kranie frem af jorden på Madagaskar, var det derfor lidt af en “game changer” for forskningen på området.

- Når vi har hele kraniet, kan vi lære en masse nye detaljer om fuglene fra perioden. En række riller på indersiden af næbknoglen viser eksempelvis, at fuglen havde et langt næb, der minder om det, vi kender fra en tukan, siger han.

Flere arter af fugle, end forskerne troede

Det store næb fortæller os mere end blot det, at én art havde et stort næb, fortæller Bent Lindow.

- Det store næb peger på, at der har været en langt større variation og mange flere næbtyper, end vi hidtil har troet, siger han og fortsætter:

- Før troede vi blot, at enantiornithinerne havde de her små og ret ens næb, der var gode til at fange insekter eller pirke i jorden med.

Fuglen, der har efterladt kraniet, har fået navnet Falcatakely - og om den har levet på samme måde som tukanen, der har et lignende næb, ved vi ikke, forklarer Bent Lindow.

- Hvis den har levet ligesom den, var den en frugtæder. Tukaner spiser bær, plyndrer andre fugles reder og bokser med hinanden med deres næb, siger han.

Samme forfader som moderne fugle

Både moderne fugle og enantiornithinerne stammer fra den samme dinosaur, der udviklede sig til at kunne flyve.

Den første fugl hedder Archaeopteryx og levede for 150 millioner år siden. Omkring 20 millioner år senere skete der dog noget med dens efterkommere.

- For omkring 125 millioner år siden skete der noget. De moderne fugle og enantiornithinerne udviklede sig hver sin retning, siger Bent Lindow og fortsætter:

- Og af en grund vi endnu ikke kender, var det kun moderne fugle, der overlevede meteornedslaget og den efterfølgende masseuddøen.