I denne tid er der masser af guldsmede i luften. De store rovinsekter har travlt, for de har kun få uger tilbage at leve i.

De leder både efter føde (andre insekter) og en mage, så de kan parre sig, og hunnerne kan nå at lægge æg.

Der findes mange forskellige arter af guldsmede, og fx jager den halvstore blå guldsmed – efterårsmosaik-guldsmeden - ofte i flok.

Og så kan det nok være, at andre insekter skal holde sig under guldsmedens radar, fortæller Thomas Neumann, naturvejleder i Danmarks Naturfredningsforening i P1 Morgen.

- For mens vi mennesker ikke behøver at være bange for guldsmeden, skal andre insekter være det. For den er måske den mest effektive dræber, der findes. Den fanger næsten 95 procent af de insekter, den jager i luften, siger Thomas Neumann.

Guldsmedens korte liv som insekt

Guldsmeden lever det meste af sit liv i søer og vandhuller. Når den er kommet ud af ægget, lever den 2-6 år under vand som nymfe og rovdyr.

En nat kravler den på land og forvandler sig til et smukt insekt.

Guldsmeden har nu cirka fire uger til at parre sig, så hunnerne kan lægge æg i vandhullet. Derefter dør guldsmeden. Men næste forår er en ny generation klar i vandhullet.

Hvem skal være bange for hvem?

I dag er de færreste nok bange for guldsmeden. Men i gamle dage kaldte man guldsmeden for ’fandens ridehest’ på dansk, og den hedder stadig øjenstikker på norsk, mens briterne kalder den dragon fly.

Man ved ikke, hvor angsten for, at guldsmeden kunne stikke øjne ud, kommer fra, forklarer Thomas Neumann:

- Men i folkloren i Europa har der været et negativt syn på guldsmeden, og man har kaldt den ondskabsfuld.

Anderledes er det i Asien forklarer han. I Japan forbinder man guldsmeden med styrke, mod og lykke. i Indonesien derimod skal insektet nok frygte os mennesker, for der fanger man guldsmede og spiser dem.