Sidste år ved denne tid så 60-årige Peter Hoe Bendixens liv helt anderledes ud, end det gør i dag:

- Jeg injicerede mig selv med insulin mange gange om dagen. Målte mit blodsukker endnu flere gange. Og så gik jeg i dialyse, fordi mine nyrer næsten ikke fungerede selv.

I dag skal han hverken have dialyse eller insulin. Med en ny nyre og bugspytkirtel er han kureret for både type 1-diabetes og nyresvigt. Og oven i det kan han for første gang i 53 år spise nærmest det, han har lyst til:

- Jeg har haft diabetes siden jeg var seks år gammel. Selv hvidt brød var næsten forbudt. Nu må jeg pludselig spise et stykke lagkage til aftenskaffen, fortæller Peter Hoe Bendixen.

Bemærkelsesværdigt flot resultat

Peter Hoe Bendixen er én blandt 14 danskere med type 1-diabetes og nyresvigt, der de seneste par år har fået en såkaldt dobbelt organtransplantation: De har fået en ny bugspytkirtel og nyre fra samme donor.

Hos alle 14 gælder det, at deres krop har taget godt mod de nye organer. På den måde er patienterne med ét praktisk talt blevet kureret for både deres sukkersyge og nyresvigt.

Det resultat er professor og klinikchef Bo Feldt-Rasmussen fra Rigshospitalet meget tilfreds med:

- Det er virkelig et bemærkelsesværdigt flot resultat – også sammenlignet med erfaringer fra udlandet. Vi havde forventet, at der ville være flere problemer, og at nogle patienter ville opleve, at deres krop ville afstøde de nye organer, men det er heldigvis ikke sket, siger han i denne uge til Diabetesforeningens medlemsblad.

Diabetes øger risikoen for nyresvigt

At det netop er patienter med nyresvigt, der kureres for diabetes, er ikke tilfældigt.

For jo længere tid man har type 1-diabetes, og jo mindre reguleret sygdommen er, jo større risiko har man for at udvikle nyresygdom og nyresvigt.

Derfor er diabetikere særligt udsatte for nyresvigt. Og så er det jo nærliggende at tænke, at de i samme omgang kan få en ny bugspytkirtel, så de bliver i stand til også at producere insulin igen.

Men udgangspunket for også at transplantere bugspytkirtlen er faktisk et andet, forklarer Bo Feldt Rasmussen. Det viser sig nemlig, at kroppen tager bedre imod den transplanterede nyre, når de samtidig får bugspytkirtlen.

Man kan altså sige, at det er en slags bonus eller positiv bivirkning, at de 14 patienter også er kureret for deres diabetes.

Ingen mirakelkur

Organtransplantationen er da heller ikke en mirakelkur, bl.a. fordi at man skal have immundæmpende medicin resten af livet.

Det skyldes, at man er nødt til at nedregulere immunsystemet, så det ikke går til angreb på de nye organer, som det naturligt vil se som 'fremmede'. Og netop dét, at man holder immunsystemet nede, er også med til at give mange af de bivirkninger, som Peter Hoe Bendixen i dag slås med:

- Jeg har haft mange infektioner, både med svampe og bakterier. Hver dag må jeg forbi Universitetshospitalet i Aarhus for at få medicin mod svampeinfektion. Og siden min operation i december 2016 har jeg i alt været indlagt på Rigshospitalet i tre måneder.

Derudover holder de nye organer ikke for evigt. Bo Feldt Rasmussen finder det realistisk, at der kan blive tale om en retransplantation for mange af patienterne om nogle år.

Men tiden vil vise, hvor længe og godt de nye organer kan fungere.

Kun få diabetikere kan kureres

Netop på grund af de alvorlige bivirkninger er der heller ikke planer om, at type-1 diabetikere uden nyresvigt bliver tilbudt en lignende operation, hvor de dog kun modtager en ny bugspytkirtel:

- Hvis man kun transplanterer en bugspytkirtel med det formål at fjerne afhængigheden af at skulle tage insulin, vurderes den samlede risiko i langt de fleste tilfælde at være for stor sammenlignet med fordelen ved at blive insulinfri, forklarer Bo Feldt Rasmussen.

Alligevel er Diabetesforeningens administrerende direktør, Henrik Nedergaard, meget glad for, at det er gået så godt med den nye behandling:

- Det giver håb til en gruppe meget alvorligt syge patienter. Selv om transplantation ikke er løsningen for flertallet af mennesker med type 1-diabetes og nyresvigt, er det helt afgørende, at muligheden er der. Det kan være den ekstra chance, som patienterne har brug for.

Jeg kan meget mere

Peter Hoe Bendixen er i dag glad for, at han fik mulighed for at få operationen:

- Jeg har det meget bedre end før operationen. Jeg kan meget mere. Jeg ved da godt, at jeg måske skal opereres igen om nogle år, men lige nu har jeg det godt, og det er dejligt, fortæller han.

Og i dag er der især én ting, der ligger ham på sinde:

- Jeg er meget taknemmelig over for min donor. Det kan ikke beskrives med ord, og jeg kan jo aldrig komme til at sige tak. Men jeg opfordrer alle til at blive organdonorer, for der er mangel i Danmark, og du kan redde liv!

Rigshospitalet bekræfter, at vi generelt mangler organdonorer i Danmark. I øjeblikket står der fx syv type 1-diabetikere med nyresvigt på venteliste.