Hvad kom først, frøens farve eller højlydte kvækken?

Forskere har undersøgt rækkefølgen af frøernes to egenskaber og fundet, at de flotte farver banede vejen for de højlydte kvæk.

Fundet tyder på, at en frø med flotte farver kan kvække højlydt, fordi farven signalerer til rovdyr, at den er giftig.

16.000 kvæk afslørede frøernes udvikling

Det var forskere fra blandt andet University of Bristish Columbia, som ønskede at se nærmere på sammenhængen mellem frøernes farver og kvæk.

De etablerede derfor en akustisk database og analyserede over 16.000 kald fra mere end 172 arter af giftfrøer, herunder både dem med stærke farver og dem med camouflagefarver.

Hvert af frøernes kald blev undersøgt i forhold til toneleje og varighed, og observationerne blev derefter sammenholdt med frøernes størrelse og synlighed.

Efter at have analyseret de mange data kunne forskerne tegne et fylogenetisk træ, og derfra tolkede de, at stærke farver banede vejen for frøernes højlydte kvæk.

Et giftigt udseende giver et godt kvæk

Resultatet indikerer, at de prangende farver beskytter frøerne mod rovdyr, fordi de signalerer, at frøen er giftig.

Derfor kan de farverige frøer også tillade sig at kvække mere højlydt end deres camouflerede slægtninge, som må ty til mere lavmælte kvæk.

Og det har betydning for tiltrækningskraften på hunfrøerne, som foretrækker dem, der kvækker med mest kraft.

Kraftige kvæk er en god forretning

Et af naturens dilemmaer er derfor, hvorvidt frøen skal kvække højt efter hunnerne, men samtidig risikere at blive opdaget og spist af et rovdyr, eller om frøen skal kvække sagte og sikkert, men med chance for ikke at tiltrække en mage.

Det dilemma er de farverige frøer fri for. Til gengæld kræver et godt kvæk meget energi, men det er energi godt givet ud, idet lyden lokker hunnerne til.

Man ved dog ikke, hvorfor hunnerne tiltrækkes af de høje kald, men hovedforfatteren bag studiet, Juan C. Santos fra University of British Columbia, har en mulig forklaring.

Han mener nemlig, at særligt kræsne hunner vil drive hannerne til at udvikle mere komplekse kvæk, og det skaber i sidste ende en høj diversitet blandt hanfrøerne, hvilket burde sikre et optimalt afkom.

Ugiftige frøer kan også kvække højt

Frøer, som ikke har kraftige farver, men i stedet går i ét med omgivelserne, vil ikke kvække nær så højt som deres farverige slægtninge i frygt for at blive opdaget og spist.

Til gengæld behøver de farverige frøer reelt ikke at være giftige for at kvække højt.

Nogle frøer har udviklet skrigfarver, selvom de ikke besidder en dråbe gift.

Og det virker - den giftige forklædning narrer rovdyr, og derfor kan disse ugiftige frøer tillade sig at kvække igennem.