Fem private selskaber er blevet udvalgt som endelige finalister i tech-giganten Googles store Lunar Xprize-konkurrence, hvor det amerikanske firma udlodder en pulje på 30 millioner dollars - mere end 200 millioner kroner - til den eller de privatejede organisationer, der inden udgangen af 2017 kan lande på Månen og derefter gennemføre en række udfordringer.
- Sådan en konkurrence er vigtig, fordi den sætter liv i private initiativer. Månen har lidt været et emne, der har været ladt i stikken i jagten på Mars, men Google er med til at genoplive interessen, fortæller professor John Leif Jørgensen fra DTU Space om Google Lunar Xprize.
Vinderen af hovedpræmien får 20 millioner dollars, mens andenpladsen får 5 millioner dollars. Derudover er der en mindre pulje, hvor man kan vinde 5 millioner dollars i yderligere præmier, hvis man gennemfører særlige underpunkter på missionen. Det er et krav, at minimum 90% af midlerne til missionsomkostningerne kommer fra ikke-statslige kilder.
En lang serie udfordringer
Efter en årelang udvælgelsesproces er der nu fem endelige hold tilbage i finalen. Det er holdene SpaceIL fra Israel, Moon Express fra USA, Teamindus fra Indien, Team Hakuta fra Japan og Team Synergy Moon med folk fra hele kloden.
Holdenes endelige udfordring var, at de skulle sikre sig mulighed for, at deres fartøj kunne blive affyret i 2017. Det har de fem finalister klaret. To af holdene har sikret sig en affyring via det nationale indiske rumbureau ISRO og de tre andre med de privatejede rumaktører SpaceX, Rocket Lab og Interorbital Systems.
- I feltet af konkurrenter er der ingen af de kendte aktører tilbage, og der er ingen, der flyder i penge. Men det er passionerede mennesker, der får lettere ved at rejse kapital, fordi man potentielt står med penge i fremtiden. Det er jo en relativt stor pengepulje, siger professor John Leif Jørgensen.
Udover at lande på Månen skal holdene bygge en enhed, der kan bevæge sig minimum 500 meter og sende HD-billeder og HD-video tilbage til Jorden.
En vanskelig opgave…
USA og Sovjetunion landede på Månen tilbage i 1966, og USA havde en mand på Månen allerede i 1969, men de havde også en supermagts ressourcer bag sig. At lande på Månen med en brøkdel af budgettet og måske ligefrem bane vejen for fremtidig udnyttelse af vores kraterfyldte nabo er en opgave, der næsten er uoverstigelig.
John Leif Jørgensen forventer da heller ikke, at det bliver i år, at det lykkes for nogen af holdene. Opgaven er simpelthen for kompliceret i forhold til de ting, som professoren har set fra holdene. Han har en unik indsigt, fordi DTU Space også har leveret viden til de konkurrerende hold. John Leif Jørgensen vil dog af konkurrencehensyn ikke afsløre hvilket eller hvilke af holdene, DTU Space har hjulpet.
En månelanding er langt mere kompliceret end en landing på Mars, fortæller professoren. Fraværet af en atmosfære på Månen betyder, at man ikke kan benytte atmosfære til at bremse modulerne ved en landing, som man fx kan på Mars.
Derudover er det også ekstremt kompliceret at bevæge sig på overfladen med en rover (en robotbil red.). Da Månen på grund af sin manglende atmosfære ikke har et vindsystem, er sten og støv yderst skarpe og spidse. Den manglende vind afrunder og sliber dem ikke ned over tid, som vi kender her på Jorden.
Det gør det vanskeligt at navigere en rover på overfladen, fordi det skarpe sand og sten har en tendens til at ødelægge mekaniske dele, fortæller professoren. Og der er af gode grunde ikke lige en servicestation i nærheden til at reparere en ødelagt rover.
… med ufattelige muligheder
Lykkedes det dog et af holdene at knække koden til, hvordan man billigt kan sende materiel til Månen og derudover bevæge sig rundt på overfladen, er indtjeningsmulighederne nærmest ubegrænsede.
Årsagen til, at Månen er så interessant for private aktører, er at 1) den i rum-termer er meget tæt på, 2) indeholder en nærmest ubegrænset mængde værdifulde råstoffer, som man kan bruge på Jorden, 3) man kan bruge Månen til næste skridt i udforskningen af rummet.
Månens is kan nemlig bruges til brændstof og råstofferne til at bygge nye raketter og materiel på Månen. Dens lavere tyngdekraft betyder, at raketter har brug for mindre brændstof for at slippe ud af Månens tyngdefelt.
Fem teams, fem løsninger
Men spørgsmålet er, om det lykkes for nogle af de fem hold at nå til Månen i år. De fem teams har i perioden løbende præsenteret deres projekter, hvilket i visse af holdenes tilfælde har betydet delpræmier på op til en million dollars og optimisme for holdenes muligheder. Men professor John Leif Jørgensen er ikke så optimistisk.
Med hans samlede viden både foran og bag kulisserne tegner han et dystert billede for de fem hold:
- Jeg giver dem alle 0 procent chance for at gennemføre i år. De er simpelthen ikke nået langt nok, fortæller han.
De fem hold i konkurrencen:
1: Moon Express
Land: USA Affyring: Rocket Lab
Moon Express er et privatejet selskab, der er ledet af en række entreprenører fra Silicon Valley og rumindustrien. Formålet er på sigt at bruge Lunar Xprize som udgangspunkt for at starte en virksomhed med minedrift på Månen.
Moon Express har allerede gennemført en række succesfulde tests på Jorden af rumfartøj og landingsfartøj. I 2016 blev Moon Express den første virksomhed nogensinde, der fik lov til at levere kommercielle leverancer til Månen af den amerikanske luftfartsmyndighed.
John Leif Jørgensen fortæller, at Moon Express har været ude og headhunte nogle af de bedste ingeniører på markedet. De har fået hypermotiverede medarbejdere med god erfaring fra rumfarten- Blandt andet har holdet en fremragende raketmotor, der kan føre deres rumfartøj fra Lagrange-punktet mellem Jorden og Månen (punktet mellem Jordens og Månens tyngdefeltet) til sikker landing. Firmaet satser på, at de kan lave en lastvognsservice eller en slags DSB til Månen og har allerede en aftale om flere opsendelser til Månen.
Delpræmier: Moon Express har allerede vundet 1,25 mio. dollars i ekstra præmie fra Googles Lunar Xprize.
2: SpaceIL Land: Israel Affyring: SpaceX
SpaceIL er et en israelsk non-profit organisation, der vil forsøge at nå Månen med det første israelske rumfartøj nogensinde over lav jordbane. Organisationen blev oprindeligt startet af tre ingeniører, der stadig er en del af virksomhedens ledelse. Firmaet blev etableret i 2011 for at deltage i Google Lunar Xprize og er siden da vokset støt med både faste medarbejdere og frivillige. Teamet lægger vægt på at skulle være inspiration for israelsk rumfart og resten af verden, så man kan vise, hvor vigtig uddannelse er.
Firmaet satser på at udnytte Israels viden indenfor nanoteknologi og satellitteknologi til at bygge en lille enhed, der ikke er større end en vaskemaskine. På Månen vil de ikke bygge en rover, men derimod bruge resterende brændstof fra rumfartøjet til at lave kontrollerede hop på overfladen med rumfartøjets motor for at bevæge sig de 500 meter, som er et af kravene i konkurrencen.
Delpræmier: Indtil videre ingen.
3: Team Synergy Moon
Land: International Affyring: Interorbital Systems
Synergy Moon er en blandet gruppe af videnskabsfolk og ingeniører fra en bred vifte af felter, der involverer både humanvidenskab og naturvidenskab. Synergy Moon er et hold, der består af medlemmer fra 15 forskellige nationer, der i jagten på eventyr og fremskridt vil nå Månen for menneskehedens bedste, skriver de.
Team Synergy Moon har ifølge John Leif Jørgensen samlet en lang række eksperter – måske det største hold. De har blandt samlet et hold, der ved, hvordan man laver en god rover, fordi de har erfaringen.
Præmier: Ingen indtil videre
4: Teamindus Land: Indien Affyring: ISRO
Det indiske Teamindus er en ambitiøs, kommerciel virksomhed startet af en it-professionel med kapital fra private aktører. Teamindus benytter det statsejede indiske rumbureau ISRO til opsendelse, men bygger selv rumfartøj og de to rovere, som de planlægger at lande på Månen.
Teamindus har allerede markeret sig i konkurrencen ved at gennemføre en række landinger med deres landingsmodul. Det sikrede dem en million dollars af præmiepuljen.
Præmier: Har allerede vundet en millon dollars af bonuspræmierne.
5: Team Hakuto
Land: Japan Affyring: ISRO
Team Hakuto er Japans finalist i Lunar Xprize. Holdet lægger særligt vægt på deres rover-teknologi og har den erfarne professor Kazuya Yoshida bag roret. Han stod bl.a. bag Minerva 2-roveren, der var den første sonde på en asteroide. Holdet består i øvrigt kun af frivillige.
Team Hakuto satser på at vinde bonuspræmien for at nå længst med roveren og vil derudover forsøge at undersøge nogle af de huller i Månens overflade, som man håber, er huler, der senere kan bruges til habitat på overfladen.
Ligesom Teamindus benytter det japanske Team Hakuto også ISRO til affyring af deres rumfartøj.
Præmier: Team Hakuta har vundet 0,5 mio. dollars for deres rovers mobilitet.