Mange af Danmarks vilde planter bliver i dag betragtet som ukrudt, der enten skal bekæmpes eller spises, som raffineret og rå pynt på salaten eller i madretten. Men engang var de vilde planter afgørende for landets økonomi.

I Oplysningstidens 1750’ere på Kong Frederik den 5.’s tid gik Danmark i gang med at få et fuldt overblik over alle de planterigdomme, Riget rummede.

Det første af i alt 18 bind af pragtværket Flora Danica udkom i 1761, og der gik 122 år før sidste bind var færdigt i 1883 - med støtte fra seks konger gennem tiden og fem hovedredaktører.

- Det er en meget imponerende præstation også tålmodighedsmæssigt af de danske konger at blive ved med at understøtte det, siger lektor ved Svampe-herbariet på Statens Naturhistoriske Museum Henning Knudsen.

I Natursyn på P1 fortæller han historien om Flora Danica.

Udbrede kendskabet til botanikken

- For kongerne var det selvfølgelig et prestigeprojekt og et værk, de kunne dele ud til højtstående venner og fyrster i andre lande, siger Henning Knudsen.

Men oprindeligt var det planen, at det skulle udbrede kendskabet til botanikken. Så man vidste, hvilke planter der var i Danmark, hvor de var, hvordan de så ud, og hvad man brugte dem til, fx som lægeplanter.

Flora Danica blev delt ud til bisper og højtstående embedsmænd, og så kunne bønderne i fx Ribe gå op til biskoppen eller embedsmanden og se bogen og lære om planterne.

Inspireret af svensk botaniker

Arbejdet var kraftigt inspireret af den svenske botaniker, Carl von Linné.

Han rejste i begyndelsen af 1700-tallet rundt i verden og sendte sine unge forskere, Linnés apostle, ud til fjerne og farlige egne, hvor de samlede nyttig viden til videnskabsmanden, der sad hjemme i Sverige.

Og i 1735 kom Carl von Linné med en opdeling af plantesystemet, så det blev meget lettere at bestemme og inddele planterne.

- Og Carl von Linné blev kaldt Nordens lys, siger Henning Knudsen.

Interessen for planteriget spredte sig rundt i Europa, hvor kongerne finansierede dyre rejser til fjerne egne, så videnskabsmændene kunne indsamle viden om planterigdommen og på den måde skaffe penge til landet.

Søgte viden overalt og i andres botanikbøger

For at få styr på alle de vilde planter i Danmark var det nødvendigt at søge viden i landbrug, havebrug og skovbrug.

Man kiggede også i alle botanikbøger, der var udgivet omkring planter i landene omkring Danmark – især Linnés fra Sverige.

Så først var det meget kontorarbejde. Senere blev det feltarbejde, hvor man samlede planter ude i naturen.

Kobberstik af planter

De 3240 håndmalede, farvestrålende plancher i Flora Danica er udformet på samme måde. Når man fandt en plante, tog man den med hjem og graverede den ned i kobberplade.

Man lagde planten på den bløde kobberplade, og med en stikkel tegnede man planten af på kobberpladen. Dernæst smurte man sværte på, så det gik ned i rillerne.

Den overskydende sværte blev tørret af. Og så pressede man pladen meget hårdt ned på papiret. Derefter kunne man håndmale planten.

Selv om man har fulgt samme metode igennem 122 år, kan de trænede øjne godt se, at man har brugt mikroskop til at få detaljer på plads for fx svampe og mosser, efterhånden som mikroskoper blev mere almindeligt, forklarer Henning Knudsen.

Hør mere i Natursyn på P1

I Natursyn på P1 kan du mere om Flora Danicas historie, når Henning Knudsen også fortæller, hvorfor han mener, at vi i dag næsten er gået tilbage til dengang, hvor botanik var nødvendigt for folket.

Alle kan i øvrigt komme ind og se bøgerne og tavlerne på biblioteket på Statens Naturhistoriske Museum, som har åbent to gange om ugen.