Hvis du er vild med fodbold, tager du sikkert på stadion og ser herrefodbold... Hvis du ser kvindefodbold, er du blandt de få. Selv om antallet af kvindelige fodboldspillere generelt stiger i EU i disse år, er der ikke mange fans og tilskuere til kvindefodbold, der er ingen penge i sporten og stort ingen mediedækning.
Fodbold bliver stadig betragtet som en mandesport. Det er sært, for fodbold er ellers klart den form for holdspil, som tæller flest kvinder i Europa med 56 procent, mens 28 procent spiller volleyball, og 26 procent spiller håndbold.
Den Europæiske Union, EU, ønsker ligestilling mellem kønnene. Men der er et stykke vej inden for fodbold, viser et nyt, dansk forskningsprojekt, der også kommer med anbefalinger til, hvordan man kan øge interessen for kvindefodbold.
Få fans til kvindekampe
Det er forskere på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, der på vegne af EU har undersøgt forholdene inden for kvindefodbold og fankulturen i forbindelse med et projekt om europæisk identitet og sammenhængskraft på tværs af landene.
Ifølge Det Europæiske Fodboldforbund, UEFA, spiller næsten 260.000 kvinder og piger fodbold i Tyskland. Og der er flere halvprofessionelle hold. Alligevel kan topkampe højst trække 1000 fans, mens måske 40.000 dukker op til herrekampe.
Det samme gør sig gældende i Sverige og Storbritannien, hvor der er mange professionelle kvindelige fodboldspillere. Og i Danmark kommer der måske mellem 100 og 200 fans og kigger på, forklarer professor Gertrud Pfister, der har stået i spidsen for projektet, og som fortæller mere om det på den store internationale fodboldkongres WCSF i København i denne uge.
Mændenes spil er hurtigere
- På stadionerne lyder forklaringen, at ’livet er for kort til kvindefodbold’. Det går for langsomt, mens mændene på grund af deres ekstra styrke spiller hurtigt, sparker hårdere og længere, tackler oftere og har hårdere kropslig kontakt, forklarer Gertrud Pfister.
- Og det har man som tilskuer vænnet sig til at se på og nyde, og derfor har kvindefodbolden sværere ved at blive anerkendt, mener hun.
Så der er en kønsforskel. Men det mærkelige er, at man ikke ser den form for kønsforskel inden for atletik.
- Der er mange tilskuere til stævnerne, selv om kvinderne løber langsommere og kaster kortere og ikke springer så langt, siger Gertrud Pfister.
Succes trækker sporten frem i rampelyset
For tiden har Danmark et godt kvindefodboldlandshold, og det er klart en motor, der kan øge interessen. International succes ved slutrunder som EM i Sverige i 2013, hvor Danmark tabte til Norge i semifinalen i en straffesparkskonkurrence får kvindefodbolden i rampelyset, men kun for en kort stund.
Hvis man læser sportsnyheder, er det i Danmark primært tennisspilleren Caroline Wozniacki, der tegner kvindesporten. Det er sjældent, at kvindelige fodboldspillere får plads, og sådan er det også i de fleste andre EU-lande.
- Man forventer ikke at læse om kvindefodbold, og derfor skriver journalisterne om mandefodbold og mandesport, siger Gertrud Pfister og tilføjer dog, at Storbritannien har et tidsskrift om kvindefodbold, og man i Frankrig en dag om året 24 timer nonstop dækker kvindesport i alle afskygninger.
Få kvinder i fodboldtoppen
Kvinderne er også usynlige i de europæiske fodboldforbund, hvor der ikke sidder kvinder i topposter, forklarer Gertrud Pfister.
Det kan skyldes, at selv om der kommer flere kvindelige fodboldspillere i EU-landene, udgør de ifølge UEFA’s statistik stadig en marginal del af det samlede antal spillere i den mandsdominerede sportsgren.
Desuden er antallet af kvindelige trænere og ledere inden for fodboldverdenen lav, selv inden for selve de organisationer, der specielt arbejder med kvindefodbold.
- Og kvinder træner nærmest aldrig mænd. Hvis man ser på fuldtidsansatte kvindelige elitetrænere, træner de kun kvinder, siger Gertrud Pfister.
Norsk forskning: Mangel på kvindelige elitetrænere i fodbold
Netop det med få kvindelige elitetrænere har professor Kari Fasting fra Norges idrettshøgskole forsket i.
- Den største udfordring er, at fodbold er så domineret af mænd, at kvinderne føler, at de kommer ind på en ulig arena, og at de mangler respekt, siger hun.
- Det ses på kurser, i forhold til lederstillinger, de har ikke samme netværk som mænd, noget som igen har konsekvenser for hvilke slags trænerjob, kvinderne kan få, da det er sådan, at mænd ofte ansætter nogen, som ligner dem selv, det vil sige mænd, siger Kari Fasting.
De kvindelige elite træneres egne forslag
I forbindelse med en undersøgelse i Norge blandt kvindelige elitetrænere, pegede kvinderne selv på, at der mangler rollemodeller, for de kan være med til at øge antallet af kvindelige trænere ved at gøre trænergerningen mere synlig.
Derudover peger kvinderne på behovet for mentorer, så man som kvindelig træner har nogen at sparre med. De efterlyser også netværksmøder, hvor kvinderne kan dyrke netværk, og kurser kun for kvinder.
- Kvinderne siger også, at de har meget svært ved at få trænerjobbet på eliteniveau til at hænge sammen med familielivet. Og det øger behovet for at tænke i trænerteams, hvor man fordeler arbejdet i løbet på flere personer, siger Kari Fasting.
På den store internationale fodboldkongres WCSF - The World Congress on Science and Football - i København fortæller Gertrud Pfister og Kari Fasting mere om forskningsprojekteterne inden for kvindefodbold.