Når to fodboldspillere knalder hovedet sammen på banen, og når håndbolden rammer målmanden i panden med 100 km/t, er der stor risiko for, at atleten får hjernerystelse.
Men i dag er der ofte tale om gætteri, når læger skal vurdere, om spilleren er ramt af hjernerystelse, og dermed bliver behandlingen forsinket, eller spilleren kommer på banen igen for tidligt.
Nu har forskere fra Northwestern Universitys Auditory Neuroscience Laboratory i Illinois i USA opdaget, at hjernens evne til at bearbejde lyde er en såkaldt biologisk markør. Den kan afsløre, om patienten har hjernerystelse, skriver universitetet i en pressemeddelelse.
Opdagelsen er i dag offentliggjort i tidsskriftet Nature, Scientific Reports.
Udpegede 9 ud af 10 med hjernerystelse
Forskerne har lavet forsøg med børn, der blev udsat for lydpåvirkning, mens man undervejs - ved hjælp af tre sensorer på børnenes hoveder - målte de elektriske signaler fra børnenes hjerner.
Det var tydeligt, at hjernen reagerede anderledes hos de børn, der havde hjernerystelse end hos de raske børn. Hjernens aktivitet lå i snit 35 procent under hos de ramte.
Metoden udpegede 90 procent af børnene med hjernerystelser, mens den tilsvarende frikendte 95 procent af børnene, der ikke havde hjernerystelse.
Metoden viste også, at hjernen genvandt evnen til at bearbejde lyd, når børnene var raske.
Lydbearbejdning er dybt kompliceret
- Lydbearbejdning er én af de mest beregningsmæssigt komplicerede job, som hjernen er i stand til. Og derfor er det ikke overraskende, at et slag i hovedet vil forstyrre denne fine evne, siger direktør for Auditory Neuroscience Laboratory Nina Kraus i pressemeddelelsen.
Forskerne fortsætter nu arbejdet med den nye diagnosticeringsmetode. Ambitionen er at udvikle et bærbart udstyr, der er brugervenlig og billigt til diagnosticering af hjernerystelse.
Fordelen ved metoden er ifølge Nina Kraus også, at man undgår at sende en skadet spiller på banen, fordi spilleren eller træneren ønsker det.
- Patienter kan ikke misrapportere noget, for du kan ikke snyde din hjerne til at klare sig bedre eller dårligere, siger hun med henvisning til, at man måler de elektriske pulser i hjernen.
Hjernerystelser og sport
- •
Siden 1920'erne har man vidst, at boksere kan få en form for demens på grund af de mange slag mod hovedet.
- •
Og for få år siden blev forskerne sikre på, at gentagne hjernerystelser og slag mod hovedet kan føre til hjerneskader.
- •
Især risikoen for hjernerystelser inden for amerikansk fodbold har fået stor opmærksomhed.
- •
Der har spillere søgt om erstatning fra den professionelle NFL-liga, fordi den ifølge spillerne har undladt at viderebringe dens viden om risikoen for hjerneskader.
- •
Eksperter kalder hjernerystelser for den skjulte idrætsskade. Og de sportsrelaterede hjernerystelser har ført til en alvorlig krise inden for nogle idrætsgrene.
- •
De internationale idrætsforbund har erkendt, at hovedskader kan medføre store neurologiske, fysiske, sociale og følelsesmæssige konsekvenser for atleterne. Og organisationerne har indført forskellige retningslinjer i forsøget på at beskytte atleterne.