Forskere har fundet 15 delvise skeletter og over 1500 knoglerester dybt inde i en hule, 50 kilometer uden for Johannesburg i Sydafrika.

Det er det største fund af tidlige mennesker i Afrika nogensinde.

I en pressemeddelelse beskriver forskerne fra Wits University i Sydafrika, at fundet fuldstændig kan omskrive menneskets tidlige historie.

Forskningen, der er publiceret i tidsskriftet Elife, tyder også på, at hulen var et gravkammer, og at arten udførte begravelsesritualer flere millioner år, før de hidtil tidligste kendte eksempler.

Måske tre millioner år gamle

Den nye art har fået navnet Homo naledi og blev opdaget af forskerholdet i 2013.

Forskerne er endnu ikke klar over, hvor gamle resterne af den tidlige art er, men anslår overfor BBC, at de kan være endda meget tidlige.

Måske levede de i Afrika så langt tilbage som for tre millioner år siden.

Er Homo naledi så gammel, er fundet det tidligste eksempel på det moderne menneskes forfader, som ikke bare er et enkelt fragment.

Begravede hinanden

Men det måske mest overraskende ved fundet er, at skeletterne ser ud til at være blevet begravet i Rising Star-hulen, de er fundet i.

Muligvis over flere generationer.

Det tyder på en rituel adfærd, vi tidligere troede først opstod langt senere, for omkring 200.000 år siden.

Resterne er fundet dybt i hulen helt alene, uden rester fra dyr eller andet. Knoglerne har heller ikke mærker efter rovdyr eller andet, der kunne tyde på, at de er endt i hulen naturligt.

Alt peger på, at de er blevet begravet.

- Vi udforskede ethvert alternativt scenarium. Massedød, ukendte rovdyr, at ligene var blevet transporteret af vand, eller at hulen måske var en dødsfælde. Men i takt med at vi undersøgte mulighederne, endte vi med konklusionen, at de bevidst er blevet placeret der, som det mest sandsynlige, siger Dr Paul Dirks fra James Cook University i Australien.

At de er blevet begravet på den måde, gør det dog også svært for forskerne at datere fundet. For der er ikke dyr og andet, som man kan bruge til at bestemme perioden med.

Kan være broen til det moderne menneske

Den ledende forsker fra Wits University, Professor Lee Berger siger overfor BBC, at Homo naledi kan være en bro mellem mere primitive primater og så mennesker.

Størrelsen af fundet er massivt, ja enestående. Indtil videre har forskerne fundet resterne af omkring 15 individer, men det er kun en brøkdel af de omkring 1500 knoglerester i gravkammeret.

- Næsten hver eneste knogle er repræsenteret mange gange. Homo naledi er allerede stort set det bedst kendte fossile medlem af vores stamtavle, siger Lee Berger i pressemeddelelsen.

Ligner en blanding

Homo naledis hjerne er ikke særlig stor, og minder på den måde om andre tidlige menneskearter, som fx Lucy. Men kranieformen minder mest om homo - det moderne menneske. Det samme gør kæben og de små tænder på Homo naledi.

Og dens arme, ben, fødder og hænder minder også meget vores.

Den blanding af træk fra såkaldte australopithecus og Homo-genuset, altså mennesker, er fuldstændig ukendt for videnskaben.

Det tyder på, at vi ved meget lidt om menneskets tidlige historie på det afrikanske kontinent.