Har du skolebørn, er der stor chance for, at de kommer hjem fra skole med slidte smagsløg i denne uge.

Der er nemlig naturvidenskabsfestival, og over 26.000 børn er med i et enormt smagseksperiment. De får udleveret et sæt med forskellige vakuum-pakkede prøver, som de skal smage på og lugte til. Herefter skal de krydse af i skemaer og angive med smiley'er, hvad de synes om smagen.

- Det er et klassisk arv mod miljø-studie, som vi får mulighed for at udføre i kæmpe skala. Det er vildt fedt at få lov til, siger Michael Bom Frøst, leder af Nordic Food Lab på Københavns Universitets institut for fødevarer, til programmet Videnskabens Verden.

Formålet er at finde ud af, hvad der vægter mest, når børn finder deres livretter: Arv eller miljø?

- Når alle resultater er indsamlet og analyseret regner vi med, at vi kan udtale os om, i hvor høj grad vores gener er med til at styre vores fødevare-præferencer, eller i hvor høj grad det er dét, vi vokser op med, der styrer det, siger Michael Bom Frøst.

Kål kan være overvældende

En smagsoplevelse er forskellig fra person til person. Der er nemlig små forskelle i vores sansesystem, så nogle fx kan lugte noget, som andre ikke kan. Og det kan have betydning for, at nogle børn bliver opfattet som meget kræsne:

- I vores sansesystem er der fx 25 bitter-receptorer, men det er ikke os alle, der har dem alle. Derfor er der nogle, der bliver ekstra følsomme over for bestemte bitterstoffer. Det kan fx relateres til nogle af de ting, der er i kålplanter som broccolli, spidskål og hvidkål. Der er nogen, der oplever smagen som meget stærk, og så kan det være meget overvældende at spise, siger Michael Bom Frøst.

Så dit barn kan altså have et godt argument på hånden, når tallerkenen med broccoli bliver skubbet til side med en besked om, at "det er mine bitter-receptorers skyld, at jeg ikke kan lide det."

Så meget for genetikken - et andet vigtigt parameter i vores smagsoplevelse er miljø og kultur:

- Ude omkring i verden er der steder, hvor man har et højere niveau af bitterhed i maden. Man vænner sig til det, for vores fødevarevalg bliver også afgjort af dét, der er tilgængeligt for os at spise. Vi lærer at sætte pris på det, der er der, så derfor er kultur og miljø også med til at præge vores fødevarepræferencer, siger Michael Bom Frøst.

Det er også et dannelsesprojekt

Han håber at få et overblik over regionale forskelle her i landet, når alle smiley'er er lagt sammen. Og som en sidegevinst kan børnene måske få en forståelse for, at vi ikke alle er ens:

- Det er også lidt et dannelsesprojekt, for det giver børnene en erkendelse af, hvem de er. De finder ud af, at det er forskelligt, hvad man kan smage og lugte. Der er en mangfoldighed, og det giver forhåbentlig en forståelse af, at det er ok, at vi ikke alle sammen kan lide det samme, siger han.

Bag Masseeksperimentet står Dansk Naturvidenskabsfestival, der arbejder for at fremme interessen for naturvidenskab blandt børn og unge. Allerede i starten af november er forskerne på Københavns Universitet klar til at fortælle, hvad de fik ud af det kæmpe eksperiment.

- Dét, jeg ønsker mig af projektet, er, at børnene får en forståelse af, at deres genetiske set up inden for smagsverdenen betyder, at der er nogle ting, de måske vil have sværere at holde af. Men jeg håber også, at de udfordrer sig selv og arbejder med at prøve nogle nye ting. For grundlæggende er det jo vigtigt, at vi spiser forskelligartet, så vi får så mange forskellige næringsstoffer som muligt, siger Michael Bom Frøst.

https://www.facebook.com/drp1/videos/1630020993953837/