Lang tid før de første moderne mennesker forlod Afrika og vandrede mod Europa og Asien, byggede en gruppe neandertalere efter alt at dømme nogle strukturer i Bruniquel-hulen i dét, der i dag er Sydfrankrig.
Og med en alder på over 176.500 år er strukturerne nogle af de tidligst kendte konstruktioner. Det dokumenterer et internationalt forskerhold i den nyeste udgave af Nature.
- Det er de ældste menneskeskabte underjordiske strukturer. Bruniquel beviser, at neandertalere mestrede det underjordiske miljø 140.000 år før, moderne mennesker nåede til huler i Chauvet og Lascaux, som er kendte for deres hulemalerier, siger Sophie Verheyden fra Royal Belgian Institute of Natural Sciences i en pressemeddelelse.
Forskere har tidligere fundet beviser for, at neandertalere har lavet hulemalerier, brugt værktøj og tæmmet ilden. Men den nye forskning viser altså, at de også byggede avancerede konstruktioner.
Bygget af afbrækkede drypsten
Dybt inde i drypstenshulen, som ligger i Aveyron-dalen, brækkede neandertalerne adskillige drypsten såkaldte stalagmitter af gulvet og byggede cirkelformede vægge, der muligvis havde en rituel betydning.
Konstruktionerne er bygget af 400 afbrækkede stalagmitter, som er stablet og justeret, mens enkelte er placeret lodret for at stabilisere cirklerne.
- At bygge de her konstruktioner krævede social organisation og samarbejde af denne gruppe tidlige neandertalere, siger arkæologen Jaque Jaubert fra Bordeaux Universitet i pressemeddelelsen.
- Neandertalerne var mere moderne, end vi oprindeligt troede.
Hvorfor byggede de cirklerne?
Fundet blev oprindeligt gjort i 1990'erne og kulstof-14-analyser viste dengang, at konstruktionerne var mindst 47.600 år gamle - grænsen for dén dateringsmetode.
Men nye såkaldte uran-thorium-dateringer af hulefundet rykker dateringen over 100.000 år bagud.
Omkring stencirklerne i hulen fandt forskerne også klare spor efter brug af ild, men de mener ikke, at neandertalerne boede dybt inde i hulen. De levede ved indgangen, med let adgang til naturen udenfor.
Spørgsmålet er så, hvad strukturernes funktion så var?
Forskerne håber på at kunne besvare det i fremtiden, men nogle af deres gæt er, at cirklerne udgjorde en rituel eller symbolsk betydning, fungerede som beskyttelse mod fjender - eller måske blot var vandreservoirer.