I en kælder på Aarhus Universitet står en syv tons tung vidunder-magnet og rager fire meter op i luften. Den har et magnetfelt, der er 500.000 gange større end Jordens.

Det er et NMR-spektrometer, som forskere og virksomheder kan bruge, når de studerer, hvordan forskellige molekyler virker.

Der findes kun omkring 10 af den slags supermagneter rundt om i verden, og magnetens følsomhed er så stor, at alle eksperimenter nu kan laves op til fire gange så hurtigt, som man kunne med det gamle udstyr på universitetet.

Minder om sygehusets MR-scanner

Professor Thomas Vosegaard står i spidsen for det nyetablerede Dansk Center for Ultrahøjfelts NMR Spektroskopi, hvor det nye NMR-spektrometer står.

Han forklarer til DR Viden, at man i det nye NMR-spektrometer kan bestemme, hvordan den 3-dimensionelle opbygning er af de molekyler, man kigger på i prøven.

- Selve teknikken er det samme, som når man MR-scanner på hospitalet. Der laver man bare billeder og kigger på vandindholdet af forskellige kropsdele, fx hjernen. Vi går lige et skridt tættere på med NMR-spektrometret og kigger på, hvordan de forskellige molekyler ser ud. Vi kigger på de enkelte atomer i de molekyler, vi har i prøven, siger Thomas Vosegaard.

Støtter medicin-, materiale- og fødevareforskning

Teknologien støtter forskningen inden for blandt andet medicinudvikling, materialeudvikling og fødevareforskning.

- Det kan fx være nye antibiotika, hvor vi bruger magneten til ikke bare at bestemme den 3-dimensionelle opbygning af molekylerne, men også deres bevægelsesmønstre, siger Thomas Vosegaard.

- Ved nogle typer af molekyler fx proteiner er det fx lige så meget deres dynamik og deres bevægelsesmønstre, der afgør, hvordan de virker, som det er deres 3-dimensionnelle opbygning, siger han.

Private kan leje sig ind

Selv om man officielt indvier NMR-spektrometret i dag, har man testet dets funktioner i et stykke tid for at være sikker på, hvordan man bruger det og for at sikre, at de værste børnesygdomme er overstået.

I forbindelse med testperioden har Aarhus Universitet samarbejdet med DTU (Danmarks Tekniske Universitet) omkring polymerer til solceller. Der har man brugt NMR-teknologien til at se, hvordan struktur og stabilitet er under forskellige påvirkninger.

Forskningsmæssigt skal forskergrupper på Aarhus Universitet bruge supermagneten selv, ligesom de samarbejder internationalt med forskere i Storbritannien og USA.

Desuden vil private virksomheder kunne leje sig ind på Dansk Center for Ultrahøjfelts NMR Spektroskopi og få undersøgt materialer. Man satser især på danske og skandinaviske firmaer.

Vil speede farten yderligere op

De hurtigste eksperimenter med supermagneten tager 15-20 sekunder, og en robot kan skifte prøverne, så det samlet tager 30 sekunder per test. Andre prøver tager en dag eller måske en uge.

Samtidig arbejder Aarhus Universitet på at forbedre de underliggende teknikker, så det kommer til at gå hurtigere.

- Der er mange biologiske prøver, som bliver forringet eller tørrer ud i løbet af kort tid, så prøverne går til i løbet af 3-4 dage. Hvis man skal måle i en uge, og prøven er ødelagt i løbet af tre dage, er det klart, at det er et skidt setup. Så vi arbejder på at speede processen op, siger Thomas Vosegaard.