En ny Borrelia-bakterie gør det svært at opdage i tide, at man er blevet bidt af en flåt.

Normalt, når en flåt har boret sig ind i huden og smittet med sygdommen borreliose kommer der et afslørende rødt udslæt, hvilket gør det nemt at behandle hurtigt. Derved kan man undgå hjernebetændelse og lammelser, som er nogle af de skader, som borreliose kan give.

- Man får ikke et advarselssignal, om at man har en borreliainfektion, der er på vej mod ens hjerne, og man bliver ikke behandlet i tide, fortæller Rene Bødker, der er epidemiolog ved DTU Veterinærinstituttet, og som er en del af det internationale forskerhold bag opdagelsen.

For sent i behandling

Den nyopdagede Borrelia miyamotoi giver nogle helt andre symptomer end de tidligere kendte Borrelia-bakterier. Bakterien forårsager i første omgang muskelsmerter og tilbagevendende feber, hvor en flere dage lang feber forsvinder for så at vende tilbage omkring 10 dage senere.

- Det er et problem, at vi ikke bliver advaret. Vi får nogle symptomer, som kan minde om alt muligt andet. Typisk får man stærk hovedpine og feber, som kommer og går, og generelt er det ikke noget, hvor en praktiserende læge vil rette mistanke mod Borrelia. Så kommer man for sent i behandling, og risikoen for skader på nervesystemet er større, forklarer Rene Bødker til DR Nyheder.

Han understreger dog, at den nyopdagede Borrelia-bakterie ikke skal forhindre folk i at tage en tur i skoven. Man skal bare huske at tage tøj på, som dækker godt, og når man kommer hjem huske at tjekke sig selv for flåter.

- Har man én, så få den fjernet, for så sker det ikke noget. Den er ret længe om at sprede sig til vores krop, understreger Rene Bødker

Danskere formentlig smittet

Det vides ikke, om danskere er blevet smittet med den nye bakterie, men Rene Bødker vurderer, at det er sket uden at være registreret. - Vi regner med, at 1 ud af 200 danske flåter bærer denne infektion, så det betyder, at der må være danskere, der er blevet smittet og blevet alvorligt syge. Men når først man er i hospitalsystemet, får man stillet en diagnose, der hedder Borrelia men ikke detaljer, om det er den ene eller anden type, siger Rene Bødker.

I undersøgelsen har DTU Veterinærinstituttet i samarbejde med Fødevarestyrelsen ifølge Videnskab.dk screenet 25 danske skovområder for Borrelia-bakterier. I hver skov samlede de grupper af 15 flåter op 15 forskellige steder i skoven – altså i alt 225 flåter i hvert skovområde. Forskerne fandt den ukendte Borrelia miyamotoi i samtlige danske regioner.