Onsdag middag blev tre DNA-forskere meget glade, da de fik at vide, at de til december får overrakt Nobelprisen i kemi 2015.
Svenskeren Tomas Lindahl, amerikaneren Paul Modrich og den tyrkisk-amerikanske Aziz Sancar deler prisen for deres forskning om, hvilke værktøjer som menneskets celler bruger for at reparere DNA.
- Det er en utrolig fornuftig og velovervejet tildeling. De tre forskere har kortlagt tre forskellige mekanismer for destruering af fejl i DNA-koder og genoprettelse af den oprindelige kode. Den viden kan man fx bruge i kræftbehandlingen, siger Morten Meldal, der er professor på Kemisk Institut ved Københavns Universitet og arbejder med kemisk biologi og nanobiovidenskab.
Der opstår DNA-fejl hver dag i vores krop
Alle kemiske forbindelser er med tiden udsat for fejl, og DNA er udsat for mange fejl hver dag for hver eneste af os. Derfor er det vigtigt, at vores organisme kan reparere de fejl, der opstår, for at kunne bevare den genetiske kode og kunne viderebringe de gode egenskaber i hver art, forklarer Morten Meldal.
De tre nobelpristagere har hver fundet en mekanisme, som kroppen benytter for at rette på fejl i DNA-koder.
- DNA-fejllæsning er fx en af de helt store årsager til cancer og hele grundlaget for evolution af livet. Hvis vi har en fejl, og kroppen ikke opdager, at den er ugunstig, får den lov at overleve, og det ville ske tit, hvis ikke vi havde de særlige reparationsmekanismer, siger Morten Meldal.
- Når vi ved, hvilke mekanismer, som cellerne bruger for at undertrykke udviklingen af en god cancer til en dårlig cancer (ufarlig til farlig kræft), så åbner det for, at man i fremtiden medicinsk kan aktivere de reparationsmekanismer, siger Morten Meldal.
DNA-forskning ligger uden for den klassiske kemi
- Det er karakteristik med denne pris og andre priser i de foregående år, at det ligger lidt uden for det, som vi traditionelt betragter som kemi, siger kemiprofessoren.
- Det er jo biologi, prisen bliver tildelt inden for, men med kemisk vinkel. Så prisen illustrerer, at kemi er ved at få et langt bredere tag i de andre videnskaber. Biokemi og biologi er i meget høj grad underfag til kemi, siger Morten Meldal.
Mens han glæder sig meget over kemiens indflydelse, hælder nobelprisen også en smule malurt i reagensglasset.
- Det er selvfølgelig et problem for os som kemikere, at Nobelprisen bliver så bred, så bliver det jo i hvert fald meget mere svært at få en Nobelpris, mener han.
Tre former for fejl i DNA-koder
Opdagelsen af tre kemiske mekanismer inden for destruering af fejl i DNA-koder og genoprettelse af den oprindelige kode er begrundelsen for, at de tre forskere deler Nobelprisen i kemi.
- •
Den første fejl er, at én af de fire faser i celledelingen ikke er fuldstændig stabil, så selve det genetiske bogstav går i stykker. Derved virker koden ikke. Der findes en reparationsmekanisme, som tager DNA-fejlen ud af DNA-strengen og sætter den ind det rigtige sted.
- •
Den anden er, at der opstår en fejl, som gør, at to koder ikke fungerer sammen i DNA-strengen. Et miskmask i DNA-strengen kan afhjælpes ved hjælp af et slags ’proteinmaskineri’, der piller et lille stykke af DNA-strengen ud og sætter det nye, rigtige ind i stedet for.
- •
Den tredje går ud på, at lys som ultraviolet stråling aktiverer kemisk reaktioner, og når vi bliver belyst, får vi en fejl mellem de enkelte koder i DNA-strengen. På den måde får kroppens processer en fejllæsning, når den prøver at læse en DNA-kode. Og på samme måde som ved miskmask-problemet piller mekanismen et stykke ud og sætter et ny kodestykke ind.
