Små operationer koster flere smerter end de store

Eksempelvis giver en simpel blindtarmsoperationer mere smerte end en hjerteoperation, viser en undersøgelse.

Får du flere akutte smerter efter en operation, så har du øget risiko for at få kronisk smerter. (Arkiv foto, 2009) (Foto: © Linda Kastrup, Scanpix)

En blindtarmsoperation er overstået i løbet af maks et par timer og er en relativt ukompliceret operation.

En bypassoperation, hvor man åbner brystkassen for at behandle forsnævring eller blodprop i kranspulsårene, er straks mere kompliceret. Du ligger på operationsbordet i mange timer, og du er ofte er indlagt en uge efter operationen.

Alligevel giver blindtarmsoperationen flere akutte smerter efter operationen end bypassoperationen.

Det fortalte seniorforsker fra det fælleseuropæiske Pain-out projekt, Winfried Meisner, til det årlige møde i SASP, Skandinavisk Forening for Smerteforskning i sidste uge på Aalborg Universitet.

Små operationer giver flest kroniske smerter

Mod forventning viste undersøgelsen, der er lavet på 200 hospitaler, at det ikke er efter de store, komplicerede indgreb, patienterne typisk får de værste akutte smerter - men derimod efter de små, mere rutineprægede indgreb.

Og det kan betyde, at man faktisk øger risikoen for kroniske smerter ved selv små indgreb.

- Når man får flere akutte smerter, så har man øget risiko for kroniske smerter, siger professor Ole Kæseler Andersen, Center for Neuroplasticitet og Smerte (CNAP), Aalborg Universitet.

Den tvær-europæiske undersøgelse undersøgte smerter efter operationer.

Og resultatet giver stof til eftertanke, mener Ole Kæseler Andersen:

- Noget tyder på, at man generelt er mere fokuseret på at give patienten tilstrækkelig smertelindrende behandling under og efter de store operationer, siger han.

Stress og negativitet kan betyde, at du får flere smerter efter en operation (Modelfoto). (Foto: © Peter Clausen, Scanpix)

Stress giver flere smerter

På Aalborg Universitet forskes der i den kliniske smertefølelse, og hvorfor man har øget følsomhed i vævet i dagene efter, at man fx skærer sig i fingeren.

- Vi vil gerne vide, hvilke patienter der går fra akut til kronisk smerte og forstå mekanismerne bag, således vi kan give en bedre individuel behandling, siger Ole Kæseler Andersen.

Omkring hver femte dansker lider af kroniske smerter, men måske kan man ved at ændre praksis omkring nogle indgreb ændre dette.

- Vi ved, at eksempelvis stress, depression og angst har indflydelse på risikoen for at smerterne bliver langvarige. Patienter, der er sikre på, at ”det her kommer til at gøre ondt”, får også flere smerter end de, der ser mere positivt på indgrebet, forklarer Ole Kæseler Andersen.

Han er overbevist om, at en vej til at nedbringe antallet af kroniske smertepatienter – ud over smertebehandling under operationerne – er at fokusere mere på patienternes mentale tilstand, humør og indstilling til det operative indgreb.

Sådan oplever du smerte

  • Hvis du skærer dig i fingeren under madlavning, slår nogle særlige nervefibre alarm.

  • Informationen om bruddet på din finger - altså bruddet på vævet - bliver sendt om til rygmarven og derefter videre til din hjerne.

  • I hjernen sker dels en lokalisering af smerten og dels en evaluering af, hvor meget den generer dig.

  • Fx er vi bedre til at abstrahere fra smerte fra huden, hvorimod smerte fra indre organer gør, at vi føler os syge eller skidt tilpas. Et snit i fingeren under salat-snitningen opleves altså som mildere, end hvis du har spist for gammel mad og får ondt i maven.

  • Hjernen laver en evaluering af den information, den har fået, og det bliver så til en subjektiv oplevelse af smerte. Vi oplever nemlig smerte forskelligt. Kilde: Ole Kæseler Andersen, Aalborg Universitet