Vi kan sørge så meget og så længe, at vi bliver syge af det. Både psykisk og fysisk.
Det konkluderer et af verdens største forskningsprojekter om sorg og folkesundhed efter at have fulgt 1,4 millioner danskere, der har mistet nære pårørende.
Forskningen viser også, hvem der har særlig høj risiko for at blive ramt af den form for kompliceret sorg, som er på vej til at blive anerkendt som en egentlig diagnose af verdenssundhedsorganisationen WHO.
Psykolog og sorgforsker Mai-Britt Guldin fra Aarhus Universitet står bag studiet. Hendes mål har været at vise, at sorg ikke kun er en belastning for den enkelte. Det koster også på folkesundheden.
- Vi kan se en gruppe, der har nogle sårbarheder, så de går videre med psykisk sygdom eller endda selvmord. Og hvis man i forvejen var fysisk syg, så er man også i højere risiko for at komme til at bøvle med det, siger hun.
Bedre hjælp til den enkelte
Resultaterne er efter Mai-Britt Guldins mening vigtige i forhold til at sikre hjælp til dem, der bliver syge af sorg.
- Jeg har gerne villet overbevise sundhedssystemet om, at dét her kan vi ikke overse, og her skal der noget mere systematik, hjælp og støtte til. Hvis man skal igennem med det i vores sundhedssystem, så skal man vise, at det koster noget.
Samtidig forestiller hun sig, at hun med den nye viden kan klæde det øvrige sundhedssystem bedre på til at håndtere de enkelte sorgtilfælde bedst muligt.
- Når vi ved lidt mere fra registerundersøgelserne om, hvem der går videre i de svære forløb, så kan jeg gå ud og sige det til lægerne og sygeplejerskerne og psykologerne, så de ved, hvad vi kigger efter, siger Mai-Britt Guldin.
Omdiskuteret diagnose for sorg
Sorg kan føre til sygdom, men samtidig er ”kompliceret sorg” på vej til at blive kategoriseret som en selvstændig diagnose af verdenssundhedsorganisationen WHO.
Mai-Britt Guldin og kollegerne fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital anslår, at omkring otte procent af de sørgende vil være omfattet af diagnosen.
- Sorg er pinefuldt for alle. Det er en udfordrende periode i tilværelsen for langt de fleste. Diagnosen kan måske gøre en forskel, når vi skal finde de mennesker, som er i risiko for at gå videre i meget svære forløb, hvor det koster på deres sundhed i det lange løb.
Skeptisk Svend Brinkmann
I radioprogrammet Brinkmann på P1 drøfter hun sorgforskning med psykolog Svend Brinkmann, som også selv forsker i sorg. Han er forbeholden over for diagnosen.
- Jeg har en skepsis over for sygeliggørelsen af eksistentielle grundfænomener. Men jeg kan godt se et pragmatisk argument for diagnosen, hvis den kan fungere som et sorteringsredskab, som gør, at kun de rigtige bliver behandlet, siger han.
2017 markerer 100-året for Sigmund Freuds beskrivelse af sorgbehandling. Dengang var sorg noget, man skulle ”komme over” og komme ”væk fra”. Det er ændret, forklarer Svend Brinkmann.
- Man skal ikke væk fra den døde eller væk fra sorgen. Det er på en måde en overskrift for de seneste 20-25 års forskning i sorg. Freud var meget optaget af, at man skulle glemme og komme videre. Det er der ikke ret mange, der siger nu.
- Nu siger man, at man skal have ”fortsatte bånd”. At man måske aldrig rigtig ”kommer over det”. Men at man lever videre med det, fortæller Svend Brinkmann.
Psykologkollegaen Mai-Britt Guldin ser et regulært paradigmeskifte i den måde, vi går til sorgterapi på.
- Psykologerne og psykoterapien har rigtig meget at samle op på og rigtig meget at lære om sorg. Jeg tror også, at vi som forskere kommer til at vide mere om, hvad der sker neurologisk med personer i sorg. Og hvad der kan stå i vejen for, at man kan integrere den her sorg i sit liv. Det kan bl.a. også gøre psykoterapien meget mere effektiv, spår hun.
Hør mere om sorg og forskningen i sorg i "Brinkmann på P1" onsdag 13.30 på P1.