”Jeg føler mig ikke som et helt menneske, når jeg ikke er sammen med dig. Når jeg sidder stille, vil jeg gå. Når jeg er ude at gå, så vil jeg hjem”

Sådan skrev en rastløs mand på 21 år til den kvinde, som han var dybt forelsket i. Manden hed Albert Einstein, og han skrev brevet i år 1900 og sendte det til Mileva Maric, der senere blev den berømte videnskabsmands første hustru.

Alle forelsker sig. Og følelserne er de samme. Også for genier som Albert Einstein, der blev et af århundredets største tænkere.

Men selv Einstein havde problemer med at forstå sin forelskelse og beskrive kærligheden. Det samme har kunstnere haft i årtusinder. Det har de arbejdet med stort set lige fra de første hulemalerier og frem til vores biograflærreder i 2018.

Kærligheden er et af de helt store spørgsmål, som mennesker altid har tumlet med. Men selvom mennesker altid har forelsket sig, er det på mange måder stadig en af de store biologiske mysterier.

De seneste år er forskningen dog begyndt at gøre os klogere på, hvad der egentlig sker i vores kroppe, når vi føler begær, bliver forelskede og er i fast forhold med en anden person, som vi elsker.

Meget af det handler om hjernens kemi. Om neurotransmittere og hormoner, der bliver fyret op og ned for på forskellige tidspunkter i vores forhold.

Og hjernekemien er måske ved at ændre sig på grund af de måder, som vi lever på i dag.

- I forhold til dating, så er tidspunktet fra fascinationen begynder og til den første gang, at man så begynder at kalde sig for kærester, blevet længere. For 100 år siden, når man første gang kyssede sin kæreste, så var det hende, man skulle have, siger Asger Neumann, der er psykolog og ekstern lektor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.

Samtidig får vi også flere kortvarige forhold til partnere, som måske kan ændre på nogle af hjernens processer.

- Forskere er kommet med teorier om, at de her systemer og programmer i hjernen måske bliver sat senere i gang. Men vi ved det ikke, og det er stadig ikke specielt godt belyst i forskningen, siger Asger Neumann.

Men hvad er det egentlig, at der sker med os, når vi bliver tiltrukket af et andet menneske? Vejen fra smaskliderlig til ægte og dybrød kærlighed går gennem forskellige faser.

Begær

Den første fase er seksuelt begær. Det er de to hormoner testosteron og østrogen, som er brændstof for mandens og kvindens begær og sexlyst.

Sexlysten får dig til at søge kontakt med den, som du begærer og fascineres af.

- Vores sexdrive aktiverer forskellige stoffer, og når det lykkes at få kontakt med den anden person, så trigger det belønningscenteret i hjernen. Der bliver udskilt dopamin, og det er interessant, for det giver det samme, som når man har et misbrug af et stof, siger Asger Neumann.

Men man ved stadig ikke med sikkerhed, hvilke mekanismer, der udløser testosteron og østrogen.

- Men biologisk set, så har vi sex for at reproducere os. Og kvinden har en cyklus, så hendes østrogen- og testosteronniveau er højest omkring ægløsning. Så der ved vi, at biologien har sørget for, at kvinden har mest lyst eller nemmest får vækket sin seksuelle, siger læge og ph.d. Sarah Wåhlin-Jacobsen, der er tilknyttet Sexologisk Klinik og Københavns Universitet.

Tiltrækning

Begæret fører - måske - til næste fase. Du tænker på den anden hele tiden. Du vil være sammen med hende. Hjertet slår hurtigt, og du kan ikke spise eller sove, for du bruger hele din energi på at tænke på den anden og fantasere om alle de ting, I skal lave.

Dopaminen fortsætter med at fyre rundt i hjernen. Man forbinder dopamin med belønnelse, motivation og en målrettet adfærd. Det er derfor, at du stille skarpt på din udkårne og også går i gang med at fantasere om hende, hvis du ikke er sammen med hende.

Dopamin er også med til at skabe en følelse af noget nyt. Det er derfor, at hende, du er brændt varm på, også virker så spændende, helt speciel og unik, og at du vil fortælle hele verden om, hvor sej hun er.

Og så er der et andet hormon, der hedder serotonin.

- Det kender vi fra depression, hvor niveauerne af det falder. Det gør det også under en forelskelse, for tankerne går i båndsløjfe omkring den, man er forelsket i. Det er fra naturens hånd en effektiv måde til at skabe optagethed mod et bestemt menneske på. Så tvangstanker er også i familie med forelskelse, siger Asger Neumann.

Det tredje hormon, som er på spil i en forelskelse, hedder noradrenalin. Det giver dig ekstra energi og får dit hjerte til at banke hurtigere, men det gør også, at du mister appetitten og lyst til at sove.

Og så er der feromoner. Dem er der i alt cirka 40 forskellige af. Det er lugtstoffer, som kommer ud sammen med sveden, og som folk omkring os kan lugte. Vi bliver påvirket af dem og nogle studier tyder på, at vi ubevidst kan afkode dem og lugte, om vi genetisk passer godt sammen.

Tilknytning

Nu vil du gerne tage det næste skridt i forholdet. Det er jer to. I skal være sammen. Det er i den her fase, at i flytter sammen, bliver gift og får børn.

Det er også her, at du skal til at sige farvel til din gamle ven, dopamin. Forskning har vist, at niveauerne af det begynder at falde efter cirka fire år. Det samme gør tiltrækningen. Hvis det går godt for jer, så bliver dopaminen afløst af oxytocin, som giver dig lyst til at blive med din partner og passe på hende. Du vil nusse. Og du vil nusses. Du vil dele dine dybeste hemmeligheder med hende. I planlægger fremtiden sammen og deler jeres drømme.

- Oxytocin er et tilknytningshormon, og niveauet af det stiger, når vi bliver berørt, og når vi er i forelskelsesfasen. Det gør, at man bliver skør. Nærmest som ammehjerne, hvor man glemmer alt omkring sig, siger Sarah Wåhlin-Jacobsen.

Vi møder oxytocinen allerede som babyer.

- Det er særligt stærkt, når en mor ammer sin baby, og det påvirker barnets tilknytning til moren og omvendt. Noget af det samme sker ved sex og fysisk berøring og under orgasme. Så det skaber en tilknytning til det menneske, som vi er sammen med, siger Asger Neumann.

- Der er den gamle mandejoke om, at man skal ikke være sammen med en kvinde mere end tre gange, fordi så hænger man på den. Der er faktisk noget om det. Især hvis der er en fascination og et begær, og der så kommer sex oveni. Der har evolutionen fundet en løsning på at gøre et forhold med forelskelse til kærlighed, siger Asger Neumann.

Men moderne forhold kæmper med, at forelskelsen forsvinder i takt med, at de kemiske processer ændrer sig, siger Asger Neumann.

- Så er det, at man taler om syvårskrisen, hvor alle de her vaner også er med til at gøre, at begæret falder, og at man måske overfører det til et andet menneske, siger Asger Neumann.

Og så er det jo værd at huske, at det med kærlighed ikke bare handler om kemi.

- Meget af det her er jo ikke-biologisk men derimod socialt. Man skaber et fælles ståsted, som holder parret sammen og hvor fælles værdier kan deles. De fleste par har desuden noget seksuelt sammen, så de sørger for at få udløst noget oxytocin, der kan hjælpe dem med at holde sammen, siger Sarah Wåhlin-Jacobsen.