Forestil dig, at du står foran en ny bil. Den er stor. Den er virkelig dyr.
Det er en kompliceret maskine med tusinder af dele, som mange mennesker og leverandører fra hele verden har været med til at lave, før den kunne rulle ud af samlebåndet på bilfabrikken.
Den indeholder metal og jern, som minearbejdere har gravet op af et hul i jorden, og som senere er blevet forarbejdet på en fabrik. Der er reservedele af plastik, nogle ingeniører som har siddet og grublet over mekanikken, designere som har tegnet bilen, og så har en flok køer måske lagt hud til lædersæderne.
Der skal virkeligt mange mennesker og ressourcer til at lave en bil, og det er blandt andet derfor, at den er dyr. Hvis man vejer den kilo for kilo, så kan den i princippet koste lige så meget som guld.
Forestil dig så, du løfter den samme bil op i en kran og lader den falde ned. Bom! Smadret bil. Det er stadig de samme dele. Men nu er den næsten værdiløs.
Så hvad vil det egentlig sige, at noget har værdi? Hvis man tænker hårdt over det, så er det virkeligt svært at svare på.
- Vi ved det simpelthen ikke. Der er nogle halvbagte teorier om det, men det er faktisk et mysterium, siger Ole Bjerg, der er filosof og lektor på Copenhagen Business skole, hvor han blandt andet forsker i penge.
Så længe du bare kan betale skat…
Penge har haft mange former gennem verdenshistorien. Kameler, salt, snegleskaller, læderlapper og altså de sedler og mønter, som vi bruger i dag.
Der er også eksempler på, at for eksempel cigaretter eller poser med hurtignudler har været brugt som valuta og kan fungere som penge, hvis man sidder i fængsel. I for eksempel Kenya har man også brugt forudbetalt taletid til mobiltelefoner som valuta.
Penge er ikke i sig selv ikke noget værd - kontanter er jo blot papir eller metal - men vi bruger dem som en måde til at fortælle hinanden på, hvad der har værdi og er værdifuldt. De er et slags sprog, lyder en af de populære definitioner. Penge er kommunikation.
En anden definition går på, at der er tre krav som skal opfyldes, for at man kan kalde noget for penge. De skal kunne fungere som et betalingsmiddel, være en måleenhed og så skal man også kunne bruge dem til at opbevare værdi med.
Men ingen af dem er definitioner, som filosoffen Ole Bjerg er glad for at bruge.
- Der er også nogle, som argumenterer for, at man kan kalde aktier, huse, obligationer og så videre for penge, men så bliver alt, der kan byttes, jo til penge, siger Ole Bjerg.
- Den korteste defintion af penge er, at det skal være noget, som man kan bruge til betale skat med til staten. Ellers kan man ikke kalde det for penge, siger Ole Bjerg.
Han mener, at vi stadig har en tendens til at tænke på penge som ting. Men i dag er penge immaterielle, selvom vi stadig tror, at de er fysiske ting som eksempelvis en stol, fjernsyn eller en bil. Langt de fleste er elektroniske. Ifølge nogle analyser er det kun 1-8 procent af alle penge i verden, der er fysiske og findes som pengesedler og mønter.
Kryptovaluta minder os om, hvad penge er
Men hvad så med en elektronisk valuta som bitcoin - kan man overhovedet kalde den for penge? Man kan ikke betale sin skat med bitcoins i Danmark. Men den opfylder i nogen grad alle de tre krav om penge. At det er et betalingsmiddel, en måleenhed og at man også kan opbevare værdi i den. - Bitcoins minder om noget, som vi kender, men de er alligevel anderledes. De er penge-agtige, men er ikke et fuldmodent pengesystem. Jeg kan virkeligt godt lide bitcoins, for den tvinger folk til at tænke over, hvad penge egentlig er, siger Ole Bjerg.
Bitcoin blev skabt i 2009 af en eller flere anonyme personer, der gemmer sig bag pseudonymet Satoshi Nakamoto.
Der har været vilde udsving i kursen på bitcoins. I 2010 kunne man købe en enkelt bitcoin for få ører. Og det havde været en god ide - i dag koster en enkelt bitcoin mere end 20.000 kroner. Lav dine egne penge
Bitcoin blev også begyndelsen på de virtuelle valutaer, der kun findes på internettet. I dag er der mere end 800 af dem, og de er mere eller mindre eksotiske og med vildt svingende kurser. Ifølge kritikerne er de elektroniske valutaer ikke meget bedre end lottokuponer. Indtil videre, i hvert fald. De næste år bliver turbulente, men virtuelle valutaer har potentiale til at blive solide alternativer til de traditionelle af slagsen, som nationalbanker står bag, siger analytikere.
Og alle kan gå ud og lave sin egen kryptvaluta, som de også kaldes. Det er bare et spørgsmål, om man kan få nok tilhængere, som har tillid til den. Sådan er det også med dem af papir og metal.
I flere lande har borgerne lov til lave sine egne penge. For eksempel i Storbritannien, hvor man blandt andet har Brixton Pounds, der er opkaldt efter bydelen i London, hvor de lokale bruger den.
I Danmark er det dog ulovligt at lave sine egen penge. Det har Nationalbanken monopol på, hvilket man ikke er glade for på Djursland, hvor en forening de seneste år har forsøgt at indføre en lokal valuta, der skal kunne bruges af de 80.000 indbyggere.
- For nu at citere den amerikanske økonom Hyman Minsky - alle kan lave penge, det svære er at få andre til at acceptere dem, siger Ole Bjerg.
Når penge ikke findes…
Før der fandtes penge, byttede man. På samme måde udveksler man eksempelvis tid og færdigheder for penge når man arbejder.
Penge er så naturligt integreret i vores hverdag, at man sjældent skænker alternativerne en tanke. Men hvad nu hvis vi skulle bytte igen? Eller bruge kryptovaluta? Hvordan reagerer folk, når man tager muligheden for at betale med penge fra dem?
Vi forsøgte at opstille et lille eksperiment for at finde ud af det.
Se eksperimentet i videoen herover.