Teknik.
Det er forklaringen på, at nogle fodboldspillere er utroligt dygtige til at hoppe højt, så det ligner, at de faktisk svæver i luften.
Forklaringen bag er tyngdekraften. En fysisk lov, som vi ikke kan ændre på. Tyngdepunktet bevæger sig på fast måde, lige meget hvordan vi hopper. Hvad vi dog kan ændre, er hvordan kroppen fordeler sig omkring tyngdepunktet.
I videoen herover kan du se, hvordan det lykkedes for den italienske fodboldspiller Marco Materazzi under finalen ved VM i 2006 at gøre brug af denne teknik, da han formåede at nå op til sin medspiller Andrea Pirlos indlæg og heade bolden i nettet.
At Materazzi kan hoppe så højt skyldes ikke kun hans 193 cm., men i høj grad også hans teknik. Ved at sparke sit venstre ben ned, da han ellers er nået sit højeste punkt i springet, rykker han kroppen omkirng sit tyngdepunkt og skaber et ekstra svæv i luften. På den måde kan han lade sit hoved hænge højere i luften en smule længere, hvilket resulterer i, at han hopper højere end modstanderen og header bolden i mål.
Til VM bør du holde øje med især Cristiano Ronaldo fra Portugal, Branislav Ivanovic fra Serbien og Sergio Ramos fra Spanien, der alle er dygtige til at flytte deres tyngdepunkt og dermed forlænge deres svæv i luften.