Søagurker, der ligner vingummier, og hidtil ukendte søstjerner og svampe.
Det er blot nogle af de over 5.000 nye arter, som forskere har opdaget i et område af dybhavet, som er udset til minedrift.
I den første undersøgelse nogensinde har forskere kortlagt det mangfoldige liv i Clarion-Clipperton-zonen (CCZ) - et mineralholdigt område, omkring dobbelt så stort som Indien, der ligger midt i Stillehavet mellem Hawaii og Mexico.
En "tjekliste" over arterne fra Clarion-Clipperton-zonen viser, at hovedparten af de arter, som man har opdaget indtil videre, har været ukendte for videnskaben.
Kun seks arter, heriblandt en kødædende svamp og en søagurk, er observeret i andre områder, skriver The Gurdian.
På udkig efter mangan-knolde
Derfor er det vigtigt, at man laver regler, der beskytter livet på havbunden, inden man begynder at udvinde mineraler i området, konkluderer rapporten, der er offentliggjort i tidsskriftet Current Biology.
- Vi deler denne planet med al denne fantastiske biodiversitet, og vi har et ansvar for at forstå og beskytte den, siger Muriel Rabone, dybhavsforsker ved det britiske naturhistoriske museum og hovedforfatteren til den videnskabelige artikel.
Men flere mineselskaber står i kø for at udvinde mineraler fra området.
De har især på jagt efter de såkaldte mangan-knolde - fremvækster på størrelse med kartofler eller blomkålshoveder, der ligger spredt over havbunden.
Knoldene indeholder store mængder af blandt andet kobolt, lithium og nikkel. Værdifulde metaller, der er brug for til produktionen af smartphones, solceller og bilbatterier.
Forsker: Omgivelserne vil blive forstyrret
Ifølge den danske dybhavsprofessor Ronnie N. Glud fra Syddansk Universitet viser sammentællingen netop udfordringerne ved at udnytte havbunden.
- Det er et dilemma. For man kan ikke udvinde mineraler i de her områder, uden at det har en meget stor indvirkning lokalt og måske endda regionalt, siger han.
- Når man udvinder de her mangan-knolde, som er millioner af år om at vokse, så kommer de ikke igen. De forsvinder for altid, og når man udvinder dem, vil man forstyrre omgivelserne, fordi man uvægerligt i processen vil opslæmme sedimentet, der så kan føres med havstrømme og deponeres andre steder, siger han.
- På den anden side er det så store ressourcer, der ligger her, og hvis vi skal lave en grøn omstilling, er vi nødt til at udvinde nogle af de her sjældne mineraler, hvis prisen for den grønne omstilling skal være realistisk, siger Ronnie N. Glud.
Organ skal snart tage stilling til ansøgninger
Indtil videre har 17 mineselskaber fået lov til at lave forundersøgelser i området.
Og til juli skal Den Internationale Havbundsmyndighed (ISA) - et mellemstatsligt organ, bestående af 167 medlemslande og EU - tage stilling til, hvilke mineselskaber der skal have lov til at gå videre med minedrift i Clarion-Clipperton-zonen.
Ronnie Glud mener, at det er afgørende, at fremtidig minedrift på havbunden bliver skarpt reguleret.
- Der skal være nogle internationale organer, der virkeligt kan styre den her udvikling, siger han.
- Personligt mener jeg, at man bliver nødt til at kigge på mulighederne derude, men man er også nødt til at tænke over, hvad man gør, så man ikke gør de samme fejl, som vi har gjort på landjorden, mener den danske professor.