Meget videnskabelig forskning går ud på, at man hele tiden kommer op med små justeringer og forbedringer af de gældende teorier. Det kan være, at en matematisk konstant bliver finpudset eller at man bliver lidt bedre til at forudsige stadierne i en kræftcelles udvikling.
Ind imellem sker der dog nogle radikale ændringer i et forskningsfelt, der giver forskere verden over en helt ny forståelse af feltet. Kendte eksempler på disse kvantespring kunne være da Kopernikus fandt ud af, at det er Jorden, der drejer om Solen (og ikke omvendt), eller da Niels Bohr opstillede atommodellen.
Vi kalder disse banebrydende opdagelser for paradigmeskift, og hvis man ser på astronomien i dag, så tyder meget på, at endnu et videnskabeligt paradigmeskift er på vej.
Nyt og betydningsfuldt forskningsfelt
Vi har længe forestillet os, at Solsystemet med dets planeter var typisk for stjernerne i Mælkevejen, og at de planeter vi kender til i vores solsystem: små klippeplaneter og store gasplaneter, var repræsentative for planeter generelt – også uden for vores solsystem, skriver Professor Hans Kjeldsen i en mail til dr.dk/viden.
Planeter der kredser omkring andre stjerner end vores sol, kaldes for exoplaneter. De sidste år er fokus på forskning i exoplaneter vokset massivt, og der har været mange. forskellige spekulationer i, om Nobelprisen i fysik snart blev uddelt til forskere indenfor feltet.
Hans Kjeldsen er til daglig tilknyttet Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet, og forklarer videre om forskningsfeltet inden for rumfysik og astrobiologi,
Studiet af exoplaneter har vist, at vi står over for en revolution i vores forståelse af, hvordan planetsystemer er bygget op. Exoplanteter er langt mere diverse og forunderlige, end vi havde forestillet os, og deres egenskaber overrasker os.
Til P1liveX d. 25. oktober kan du høre Hans Kjeldsen forklarer mere om den nyeste rumforskning, når han sammen med P1 Eksistens holder sessionen 'På rumsafari blandt Mælkevejens planeter' i Søauditorierne, Aarhus Universitet.
Flydende lavahav eller dække af is
På mange af de exoplaneter som forskerne indtil videre har fået undersøgt, er forholdene meget anderledes end på Jorden, og de færreste ville nok have lyst til – eller mulighed for – at bo der. Til gengæld er der andre af exoplaneterne, der giver forskerne håb om, at der kan være liv andre steder i universet.
Vi finder masser af små og mellemstore exoplaneter med klippeoverflader eller som indeholder et dybt hav af almindeligt vand. Nogle har sikkert en tæt atmosfære, andre er dækket af is, og nogle ligger så tæt på deres moderstjerne, at deres overflade er smeltet og dækket af et flydende lavahav. Vi finder også kæmpe store gasholdige exoplaneter. Nogle af disse er varme og nogle har kulsorte skyer.
Med den seneste opdagelse af vand på Mars, er der fornyet tale om muligheden for – på et tidspunkt endnu ude i fremtiden – at kolonisere en planet i vores eget solsystem, muligvis med hjælp fra Project Space Moss [http://www.dr.dk/nyheder/viden/billeder-mon-mos-kan-bane-vejen-til-mars]. Hvis det dog ikke lykkedes, burde der til gengæld ifølge Hans Kjeldsen være fine muligheder uden for vores solsystem.
Exoplaneterne er i den grad langdistanceprojekter
Vi finder også, at der må findes mange steder, hvor forholdende ser ud til at være gunstige og antallet af Jordlignende exoplaneter er formentligt mange milliarder – alene i Mælkevejen. Hvis livet generelt udvikler sig der, hvor de ydre rammer er gunstige, kan disse opdagelser betyde, at Jorden ikke er sjælden, men at livet blomstrer overalt i Mælkevejen og at Universet generelt er fyldt med liv.
Næste problem bliver selvfølgelig bare, at overkomme distancen til exoplaneterne. Vores nærmeste stjerne Proxima Centauri befinder 4,24 lysår fra vores solsystem, svarende til 40.113 milliarder km.
Hvis vi for eksempel sammenligner med den Internationale Rumstation ISS, som Andreas Mogensen besøgte for nyligt, så flyver den rundt om Jorden med 27.700 km/t. Hvis rumstationen satte kurs mod stjernen, ville det tage 1448 millioner timer, eller godt 165.000 år, at nå frem til stjernen.
Men selvom det jo nok er lidt urealistisk, er det jo stadig ret spændende, om der rent faktisk er liv 'derude.