Et unikt stjernesystem er blevet opdaget af atronomer ved European Southern Observatory.
To kæmpestjerner kredser så tæt, at de er ved at opsluge hinanden. Det kan ende med, at de to stjerner smelter sammen til en gigantisk stjerne - eller i en voldsom dobbelt supernovaeksplosion og to sorte huller i kredsløb om hinanden.
Opdagelsen er publiceret i Astrophysical Journal.
VFTS253 hedder de to enorme stjerner, der kredser så tæt at en bro af stjernemateriale er opstået mellem dem.
Fænomenet kaldes et "overcontact binary system" og er aldrig observeret ved så massive stjerner før.
Stjernerne befinder sig 160.000 lysår væk. Og deres nærhed er ikke det eneste, der er gør systemet unikt.
Supermassive stjerner
De to O-type-stjerner er de mest massive, der nogensinde er opdaget. De har en sammenlagt masse på mere end 57 gange Solens.
Deres overfladetemperatur er på omkring 40.000 grader celsius og er dermed det varmeste overcontact-system vi kender.
Og så er stjernerne næsten identiske i størrelse.
Forskere har tidligere observeret, at O-stjerner af forskellige størrelser kredser om hinanden.
Normalt stjæler den mindre stjerne materiale fra den anden, nærmest som en vampyr.
Men i dette tilfælde er stjernerne ufatteligt ens og det betyder, at de faktisk deler omkring 30 pct af deres masse.
Kan ende på to sære måder
Stjernenes liv er dog sandsynligvis relativt kort - astronomisk set. Og deres endeligt bliver spektakulært.
For den ekstreme situation de er i, kan kun ende voldsomt. Enten i en enkelt ekstremt stor og supermassiv stjerne - eller i to supernovaer, der ender som sorte huller.
Den sidste mulighed ligger helt udenfor vores viden om hvordan stjerner kan udvikle sig.
