Elektrochok bliver ofte omtalt negativt, fordi der kan være frygt for, at det skader hjernen eller giver problemer med hukommelsen. Men forskning med rotter viser nu, at der bliver dannet nye hjerneceller og at der ikke sker skade på de eksisterende celler ved elektrochok.
Selv om der er forskel på mennesker og dyr, håber man, at den nye viden på sigt kan hjælpe mennesker.
Forskningslaboratorium for Stereologi og Neurovidenskab ved Bispebjerg Hospital har udført forskningsprojektet med elektrochok i samarbejde med Rigshospitalet.
Her kan du læse mere om, hvordan man har udført forskningen.
48 rotter og matematik og statistik
- •
Man har brugt 48 forsøgsdyr (rotter) til forsøget og desuden gjort brug af velkendte testmetoder inden for forskning af depressionslignende adfærd.
- •
Ved forsøget har man udsat nogle af rotterne for stress gennem længere tid ved at indskrænke deres bevægefrihed. Undervejs har man løbende målt graden af stress. På den måde har man givet dem en stressinduceret depressionslignende adfærd, som kan måles i en såkaldt forced swim test.
- •
I dette studie har man inddelt rotterne i fire grupper: en kontrolgruppe, en gruppe der har fået stress, en gruppe der kun har fået elektrochok samt en gruppe, der har fået både stress samt elektrochok.
- •
Når rotter udsættes for at skulle svømme, vil de rotter med stressinduceret depressionlignende adfærd give hurtigere op end kontrolgruppen. Rotterne med kombinationen af depression og elektrochok, samt dem der kun har fået elektrochok svømmer lige så længe som kontroldyrene. Det vil sige, at elektrochok modvirker stressinduceret depressionslignende adfærd i rotterne.
- •
Seniorforsker Mikkel Vestergaard Olesen har været to år om forskningsprojektet. Han benytter en forholdsvis ny målemetode baseret på matematisk og statistisk – stereologi – til at tælle antallet af hjerneceller.
- •
Målemetoden kræver et specielt mikroskop og et særligt softwareprogram, som tager højde for målefejl og gør resultaterne mere præcise end tidligere.
- •
Ved forskningen har man injiceret et bestemt stof i dyrene, som bliver inkorporeret i cellernes DNA, når de deler sig.
- •
Efter forsøget bliver rotterne aflivet, og deres hjerner bliver frosset ned. Man kan dermed skære tynde snit af hjernerne og farve det injiceret stof. På den måde kan man se de nydannede hjerneceller. Man tæller derefter cellerne i et udsnit af det ønskede område i hjernen og laver et estimat ud fra det.
- •
Dermed kan forskerne se, at der sker en øget nydannelse af hjerneceller ved elektrochok. Man kan samtidig se, at elektrochokket ikke påvirker de eksisterende hjerneceller.
Den 25. oktober byder blandt andet Videnskabens Verden på P1 indenfor i DR Koncerthuset til P1 LiveX - en eftermiddag med forskning. Her vil man også tale om, hvad der sker, når man sætter strøm til hjernen.