BILLEDER Sådan ser Andreas Mogensens hverdag i 400 kilometers højde ud

Danmarks første astronaut arbejder på højtryk og har blandt andet styret en robot i Holland. Se her hvordan hverdagen ser ud i kredsløb om Jorden.

  • Andreas Mogensen har blandt andet brugt sin dag på at teste sin specielle dragt, kaldet Skinsuit, der blandt andet sørger for, at hans rygrad ikke strækker sig - noget der ellers er et problem i vægtløshed. (© ESA)
  • Et af rum-eksperimenterne, Interact, går ud på at fjernstyre en robot. Mens Andreas Mogensen befinder sig ude på rumstationen kan han ved hjælp af et joystick styre robotten, der kører rundt på Jorden.
  • Som en del af eksperimentet skulle Andreas Mogensen placere en pind i et hul ved hjælp af robot-armen. Det lykkedes helt perfekt. (Foto: © ESA Telerobotics Lab)
  • Den danske astronaut arbejder i Columbus-laboratoriet med AquaMembrane-eksperimentet. (© ESA)
  • AquaMembrane er et system, der skal filtrere sved og tis tilbage til drikkevand. Det er det danske firma, AquaPorin, der står bag opfindelsen. (© ESA)
  • I går sendte Andreas Mogensen dette billede fra hans første ISS-mission ud på Twitter med teksten 'Fantastisk måde at starte dagen på! Fløj lige over skyfrit Danmark!' (© ESA)
1 / 6

Andreas Mogensen har travlt. Hans forsinkede opsendelse til ISS på grund af rumskrot, har givet ham en 12-timers arbejdsdag.

Heldigvis står Solen op en 15 til 16 gange om dagen i de luftlag.

Et af de mere specielle jobs den første danske astronaut har om bord på ISS var, da han igår skulle styre en pind i et rundt hul.

Det lyder umiddelbart nemt, men pinden og hullet befandt sig på Jorden, og Andreas skulle styre den i mål via en speciel robot.

Robotten befandt sig i Holland på ESA's ESTEC-center i byen Noordwijk. Den minder om en af de rovere, der kører rundt på Mars.

https://www.youtube.com/watch?v=fFLwpfifIao

Andreas kontrollerede robotten ved hjælp af et specielt joystick, og tanken er, at astronauter i fremtiden skal kunne styre den type robotter på andre planeter - fra sikker afstand i kredsløb.

Andreas Mogensen brugte også dagen på at teste sin specielle dragt, kaldet Skinsuit, der blandt andet sørger for, at hans rygrad ikke strækker sig - noget der ellers er et problem i vægtløshed.

Han testede også en speciel hjertemonitor kaldet Mobile HR, der sender oplysninger om hans hjerte trådløst via Bluetooth.

Andreas Mogensen vender tilbage til Jorden natten til lørdag.

https://twitter.com/Astro_Andreas/status/641156000909783040