- Det bliver 137,50, siger ekspedienten, mens du står og fumler med din pung for at finde et slidt kreditkort frem.
Dette scenarie vil en del af befolkningen have sagt farvel til, når rådhusklokkerne bimler d. 31 december og 2015 bliver til 2016.
Jeg er nemlig overbevist om, at mobile betalinger - og pengeoverførsler over en bred kam - for alvor vil gøre deres indtog i år.
MobilePay har vist at danskerne med et snuptag ændrer vaner, når de bliver tilbudt en løsning der bare virker, og som gør gammel betalingsteknologi overflødig.
Og det næste offer på listen er det aldrende kreditkort, som må lade livet, mens vi alle fornøjede kan se frem til kortere køer i butikkerne.
Betaling via sociale medier
Groft sagt foretager vi fire former for betalinger.
Fra person til person (personlig overførsel), fra person til butik (transaktion via terminal), onlinekøb (indtastning af kreditkortoplysninger) og fra person til firma (regning/betalingsservice).
Særligt i forbindelse med de to førstnævnte står vores vaner for skud. Som nævnt har MobilePay allerede overtaget en række transaktioner der før enten foregik i kontanter eller som en kontooverførsel. Men skal du overføre penge til udlandet så virker det ikke.
Her vil Visas kommende service Visa Direct fra sommer tilbyde en løsning der minder om MobilePay men som gør det muligt at overføre penge til 2 milliarder mennesker.
Alt det kræver for at du kan overføre penge til andre folk med et Visakort er, at du kender modtagerens mobilnummer, eller alternativt at du er ven med personen på Facebook, LinkedIN, Twitter eller WhatsApp.
I Storbritannien tilbyder en af de største banker, Barclays, fra marts, at man kan overføre penge til andre, blot man kender deres Twitter-navn. Resten foregår ligesom med Visas løsning i en app.
Dit navn på et socialt netværk er altså snart det eneste folk skal kende for at kunne overføre penge til dig - eller omvendt. Ingen private detaljer skal udleveres.
Betaling i butikkerne bliver mobile
Så er der jo de betalinger, som de fleste af os foretager flest af, nemlig betalinger i butikkerne.
Her er der også alvorlig gang i den, ikke mindst på grund af smartphones og de fremadstormende wearables.
Sidstnævnte vil vi formentlig få at se i Europa, når Apple lancerer deres ur til april. Et af urets umiddelbart mest interessante muligheder er nemlig det indbyggede Apple Pay, der også findes i iPhone 6, og selvom ingen kan sige om Apple har fået aftalerne med bankerne på plads til den tid, så er mit gæt, at de har.
Konceptet er, at du holder et ur eller en smartphone op mod terminalen og verificerer med dit fingeraftryk. Det er altså både sikrere og markant hurtigere end at skulle grave et kort frem, indsætte det i terminalen, og taste sin pin ind, mens alle andre kan kigge en over skulderen, aflure pin og aflæse kortnummeret.
Samsung og Google kommer farende
Apple Pay kan også bruges til at foretage betalinger inde i apps, hvilket jo er onlinebetaling. Dermed overflødiggør løsningen at man skal finde sit kreditkort frem og indtaste de 16 cifre, udløbsdato og trecifret sikkerhedskode. Så onlinebetaling som vi kender det står altså også så småt for skud.
Men om det er Apple der kommer til at skyde først er ikke hugget i sten.
Samsung er på vej med en lignende løsning som muligvis får navnet Samsung Pay, og i denne uge forlyder det at Google også er parat med en direkte konkurrent til Apple, som ifølge kilder får navnet Android Pay og bliver præsenteret til maj.
Desuden har Google netop lavet en aftale med de største teleudbydere i USA om at deres nuværende (men ikke specielt udbredte) mobilbetalingsløsning Google Wallet fremover bliver præinstalleret på Android-telefoner over there.
Kampen er for alvor i gang.
Kontaktløse dankortbetalinger
Alt dette sker samtidig med at man herhjemme fra sommer begynder at udskifte Dankortene, så de fremover bliver kontaktløse. Teknologien er en smule anderledes end den NFC-løsning som mobilfirmaerne benytter, men i praksis betaler man på samme måde som med en telefon eller et ur.
Du holder bare kortet hen mod terminalen og beep… så har du betalt for dine varer. Køber du for under 200 kroner er det endda helt uden pinkode.
Denne markant hurtigere betalingsmetode er i første omgang muligvis rigeligt for mange danskere, men det er jo bare indtil man bliver tilbudt et endnu mere praktisk tilbud.
Betal med dine handsker
Kan man putte en trådløs betalingschip ind i et kort, så kan man jo putte den ind i hvad som helst.
Også på dette område er den britiske bank Barclays fremme i skoene. Inden jul lavede de en undersøgelse blandt 2000 juleshoppere og spurgte dem, hvordan de helst ville kunne betale.
Øverst på top fem var et sæt handsker, efterfulgt af en ring eller et armbånd. Barclays vil derfor nu lave et forsøg med handsker med indbygget betalingschip i, og bliver det en succes, så kan det blive en reel betalingsmulighed næste jul.
Det er meget muligt, at der i første omgang mest er tale om et veludført marketingsstunt fra bankens side, men teknologisk set er intet til hinder for det. Når en chip er alt det kræver at betale, så kan den så at sige bygges ind i hvad som helst.
Jeg er klar, og jeg er sikker på, at når det bliver denne tid næste år, så har enten min telefon eller mit ur erstattet mit slidte kreditkort som mit foretrukne betalingsmiddel.
Og samtidig begynder jeg for alvor at overveje, hvad det egentlig er, jeg skal bruge mellemmændene hos betalingsservice og min bank til?