Teknologi, som hjælper os med at huske, finde vej eller løse praktiske opgaver, risikerer at gøre os endnu dårligere til at klare os selv, sådan lyder det fra psykologiprofessor Svend Brinkmann.

I det første afsnit i en ny programserie på P1 taler Svend Brinkmann med datalog Jesper Mosegaard fra Alexandra Instituttet i Aarhus og bliver imponeret over virtual reality - men skeptisk over for konsekvenserne.

Computerskabt virtual reality bliver stadig især brugt som underholdning i fx spil. Men forskere som Jesper Mosegaard prøver at udnytte teknologien til moderne undervisning og oplysning.

- Jeg er teknologifascineret. Jeg synes, teknologi er megasmart, og jeg skal bare have så meget teknologi som overhovedet muligt, fordi jeg skal udforske, hvad det kan, siger Jesper Mosegaard, der er første gæst i den nye programserie.

VR-teknologi er ikke kun legetøj

3D-manualer, der viser præcis, hvad man skal foretage sig, når man er i gang med at reparere en industripumpe eller samle et møbel, er blandt forskerens eksempler på nyttige anvendelser af teknologien.

Virtual reality kan også bruges til undervisning, hvor kirurger, piloter og andre har mulighed for at øve sig under simulerede realistiske forhold. Eller til at lade folkeskoleelever opleve ellers utilgængelige geografiske og historiske miljøer.

Jesper Mosegaard har særlige forventninger til ”augmented reality”, hvor den eksisterende virkelighed forsynes med et digitalt lag af potentielt vigtige informationer om det, man ser på.

Smarte løsninger = dumme mennesker?

Svend Brinkmann medgiver, at det vrimler med smarte mulige løsninger og nyttige eksempler.

- Men jeg har samtidig en idé om, at vi mister nogle færdigheder. Fx at kunne samle et møbel, fordi man har know-how og erfaring. At man som kirurg lærer håndværket på den gode gammeldags måde. Og at man prøver at huske, hvad folk hedder, fremfor at man i fremtiden får en besked om det, når man ser på dem gennem en eller anden brille, siger Svend Brinkmann.

Navigationsblind

Når det gælder om at finde vej, har både Svend Brinkmann og Jesper Mosegaard erkendt deres egen utilstrækkelighed i forhold til teknikken. De er vaneforbrugere af GPS.

- Jeg bruger GPS’en i min mobiltelefon til alt. Men den har samtidig berøvet mig for den lille bitte smule stedsans, jeg havde før, så nu er jeg totalt afhængig af teknologien, konstaterer Svend Brinkmann med et selvoplevet eksempel, som understreger hans pointe.

Spørgsmålet er dog, om det kan lade sig gøre at slå teknologi-bremserne i. Jesper Mosegaard tvivler - og har heller ikke lyst til det:

- Teknologien ruller ind over os. Vi kan forholde os til det og diskutere det. Men kan vi holde det igen? Det er jeg usikker på.

Svend Brinkmann er omvendt blevet kendt for paroler om at ”stå fast” og ”sige nej”. De præger også til dels hans forhold til teknologisk udvikling.

- I princippet kan vi godt sige nej. Der er jo folk, der siger, at de ikke vil have en smartphone. Men i praksis er jeg enig i, at det er svært at lade være. Det kan i sig selv være et problem, at det nærmest bliver en tvang, siger psykologiprofessoren.

Lyt til det nye program Brinkmann på P1, der bliver sendt hver onsdag kl. 13.30.