Britiske politikere må leve med det mørke net

Den britiske premierminister David Cameron så sig tidligere på året sur på krypterede tjenester, spionerne ikke kan kigge med i. Denne uge fik det anonyme Tor-net alligevel en slags velsignelse.

Tor-netværket bruges til meget andet end kriminalitet og ulovlige stoffer, slår ny rapport fast. (Foto: © HANDOUT, Scanpix)

Det vakte stærk opsigt, da den britiske premierminister David Cameron tidligere på året pludselig bramfrit erklærede, at han ville gå til kamp mod krypterede tjenester, hvis de britiske vælgere giver ham en periode mere i Downing Street.

Camerons bandbulle mod kryptering havde ikke en specifik adresse, og derfor blev hans ord på daværende tidspunkt lagt ud som en generelt kritik af tjenester som Apples iMessage, Skype, Snapchat og krypterede tjenester over en bred kam. Problemet med kryptering var, forklarede Cameron, at politiet ikke kan kigge med i, hvad de kriminelle går og taler om. Derfor mente han, at det var nødvendigt med bagdøre eller forbud mod brugen af krypterede tjenester.

Tidligere denne uge faldt myndighedernes eget kontor for videnskab og teknologi så Cameron i ryggen med en rapport, der specifikt adresserede behovet for at blokere det specielle Tor-netværk, der blandt andet er kendt for at huse børneporno og åbenlys narkohandel. Tor-nettet er et anonymiseringsværktøj bestående af en særlig udgave af Firefox-browseren, samt et vidtforgrenet system af knudepunkter, hvor ens webtrafik sendes rundt mellem, indtil det til sidst er meget svært at lure, hvem man er.

Mange fordele

Rapporten slår en streg under, at kun en lille del af aktiviteten på Tor-netværket er ulovlig, og at sådanne tjenester rummer så mange fordele, at det ikke vil være en god idé at blokere dem. Faktisk bruger britisk politi selv Tor til at sløre sine efterforskningsteknikker, står der i rapporten, der også stiller spørgsmålstegn ved, om det overhovedet kan lade sig gøre rent teknisk at forhindre Tor.

Tor-browseren er skabt med særlig tanke på at forhindre censur og for at beskytte politisk eller religiøst forfulgte i ikke-demokratiske lande, men alle kan hente og bruge browseren og dermed gemme sig for blandt andre den britiske spiontjeneste GCHQ og amerikanske NSA.

De to tjenester blev for snart to år siden afsløret af whistlebloweren Edward Snowden i at have skabt massive overvågningsprogrammer, hvor helt almindelige ikke-mistænkte menneskers digitale kommunikation indsamles i stor stil, analyseres og gemmes til senere brug.

Tor-browseren anses for at være en blandt flere teknikker, man kan benytte til at gøre livet surt for spionerne.