Digitale spil kan hjælpe syriske flygtningebørn med at udvikle nødvendige sprogfærdigheder, kognitive færdigheder og bekæmpe håbløshed.
Det viser ny forskning fra New York University, The City University of New York og det tyrkiske Bahcesehir University.
- Vi håber, at dette studie viser, at selv med begrænsede ressourcer, og selv med sprogbarrierer, kan vi gøre en forskel i børnenes liv ved at benytte teknologi, fortæller Selcuk Sirin, der er professor i anvendt psykologi på NYU.
Ingen skolegang
I Tyrkiet er der i øjeblikket registreret op mod tre millioner syriske flygtninge, heraf mange børn.
Et forskerhold fra NYU og det tyrkiske Bahcesehir-universitet har tidligere dokumenteret, at en en stor del af de syriske flygtningebørn ikke går i skole i Tyrkiet, fordi de enten har problemer med sprogbarrierer eller kæmper med bl.a. PTSD og depression.
For at hjælpe børnenes udvikling har forskere fra de to universiteter arbejdet på at udvælge og udvikle læringsspil, som skulle hjælpe børnenes udvikling i lejrene. De kalder projektet Project Hope.
Et pilotstudie i en flygtningelejr
For at afprøve om metoden virker har forskerne foretaget et pilotstudie i byen Urfa i Tyrkiet på grænsen til Syrien. Her ligger den største flygtningelejr i Tyrkiet.
I flygtningelejren samlede man 147 flygtningebørn i alderen 9-14, som forskerne lod spille fem forskellige computerspil to timer dagligt i fire uger.
Nogle af spillene lærte børnene tyrkiske udtryk og ord, nogle lærte dem at programmere og nogle spil var med til at træne børnenes kognitive færdigheder. Endelig brugte man spillet Minecraft til at bekæmpe håbløshed ved at opfordre børnene til at forestille sig og bygge deres drømmehus eller deres drømmeskole.
Resultatet
Over de fire uger, hvor undersøgelserne foregik, viste det sig viste det sig, at børnene grundlæggende blev mere optimistiske, lærte ord og fik bedre kognitive færdigheder fra spillene.
- Leg er en universel måde at lære på. Ved at benytte spil og leg til at lære, kunne vi skabe en intervention, som ikke blot var effektiv, men som engagerede børnene og som de havde lyst til at fortsætte med, afslutter Bruce Homer, der er lektor på City University of New York.