Misbruger Google sin massive markedsandel på smartphones til at jokke konkurrenterne gevaldigt ned under gulvbrædderne ?
Måske, siger EU, der nu har sat gang i en undersøgelse af selskabets aftaler med alverdens smartphoneproducenter, hvor EU mistænker Google for urent trav. Googles Android-system driver 75 procent af alle verdens solgte smartphones, og udgør derfor en fænomenal platform for markedsføring af Googles utallige øvrige tjenester, som eksempelvis Google Maps, Googles mail, Googles kalendersystemer eller YouTube - blot for at nævne nogle få eksempler.
EU mistænker blandt andet Google for at have licenseret sine tjenester til smartphoneproducenterne alt for billigt - mod at smartphoneproducenterne til gengæld har forsinket eller helt droppet smartphones, baseret på konkurrerende systemer, f. eks Microsofts Windows Phone.
Gratis, men...
Googles Android-system er som udgangspunkt gratis for smartphoneproducenterne at benytte, mens Google tager licenspenge for alle de services, der bygges ovenpå - eksempelvis navigationstjenesten Google Maps.
Uden disse er Android-systemet dog kun noget værd, hvis producenterne selv er i stand til at opfinde app-stores, browsere og mailsystemer, og her er Amazon med sin tablet, Kindle Fire, et af de få selskaber, der indtil videre i en vis grad har formået at sparke Google ud af sit eget mobilsystem.
Det er Financial Times, der har fået adgang til sagsakterne i sagen, der i øjeblikket er under forberedelse i EU. Sagen har stået på i en rum tid, og EU har blandt andet sendt omfattende spørgeskemaer ud til forskellige smartphoneproducenter - en procedure, der er ganske normal i denne slags sager. Gentagne klager fra Googles konkurrenter har dog fået EUs konkurrencemyndigheder til at tage skridt til en egentlig sag, skriver avisen.
Åben platform
Google selv afviser anklagerne og henviser til, at Android er en åben platform, som alle kan være med til at bruge og udbygge.
Sagen er dog blot den seneste i en længere række af sager mellem internetgiganten og EU. Sidste år fik Google en anden sag på halsen, da selskabet valgte at lægge betingelserne og databaserne sammen på tværs af selskabets tjenester. Google forklarede, at selskabet tog skridtet for at gøre det mere simpelt at overskue hvad man siger ja til som bruger hos Google og pointerede også, at selskabet kan levere bedre tjenester, jo mere man ved om brugerne.
Men kritikerne, herunder EU, indvendte, at Google ved at samkøre så mange data, også får et alt for præcist billede af brugernes liv - og at Google i øvrigt ikke i tilstrækkelig grad har spurgt brugerne om lov, eller givet dem mulighed for at sige nej tak.
Også en sag om søgning
Google må dog også forklare sig i en anden sag, hvor selskabet står under anklage for at favorisere sine egne tjenester i søgemaskinen. Søger man efter kort eller vejrudsigter, ryger Googles egne kort og vejrudsigter helt op i toppen af søgeresultaterne, hvorved konkurrerende produkter havner længere nede.
Oprindeligt var det især Microsoft, der fik denne slags EU-sager på halsen på grund af sit dominerende Windows-styresystem, men med opblomstringen af smartphones og netbaserede tjenester, er Google på ganske få år vokset til at være en dominerende faktor.