Europol-chef: Kryptering gør livet surt for os

Kryptering er politiets største problem i kampen mod terror, og Europol-chefen er skuffet over, at tech-selskaberne aktivt arbejder for mere kryptering.

Kryptering giver bedre datasikkerhed, men gør livet surt for politiet. (Foto: © SCANPIX, SCANPIX)

Kryptering er godt, hvis man spørger dem, der gerne vil beskytte deres oplysninger mod uindbudte gæster - men skidt, hvis man er politimand, der gerne vil kigge de kriminelle med over skulderen, når de kommunikerer via nettet.

Faktisk den udbredte brug af kryptering nu så stort et problem, at det seriøst har udfordret politiets arbejde med at fange terrorister - for terroristerne ved godt, at de skal kryptere deres kommunikation, hvis de vil undgå, at blive fanget.

- Det er blevet det måske største problem for politi og sikkerhedstjenester, når vi skal håndtere truslerne fra terrorister, siger Europol-chef Rob Wainwright i et interview med BBC-programmet 5 Live Investigates.

FBI synes det samme

Her gentager han de problemstillinger, som den tidligere leder af Europols Cybercrime-center, Troels Ørting, og FBI-chef, James Comey tidligere har pointeret, nemlig at tech-virksomhedernes aktive medvirken til at udbrede kryptering, gør livet sværere for politiet, der får sværere og sværere ved eksempelvis at trænge ind i folks mobiltelefoner.

I den seneste version af Apples styresystem, iOS8 er kryptering aktiveret som standard. Det samme skulle have gjort sig gældende med den nyeste version af Android, men her er kryptering som standard foreløbig ikke blevet implementeret alligevel. Til gengæld er der de senere år opstået et væld af krypterede besked-, mail og tale-tjenester, der sætter politiet og spioner ud af spillet.

Den store opmærksomhed omkring datasikkerhed og kryptering er opstået i kølvandet på NSA-afhopperen Edward Snowden, der for snart to år siden begyndte at lække dokumenter om den amerikanske spiontjeneste NSAs omfattende overvågningsprogrammer, hvor alle netbrugere - både skyldige og uskyldige - får deres private kommunikation opsnappet, gemt og analyseret af NSA.

Kunderne vil have bedre beskyttelse

Skandalen har fået mange af de store tech-selskaber til aktivt at arbejde for mere kryptering, herunder giganter som Apple, Microsoft og Google, der reagerer på kundernes ønske om bedre beskyttelse mod blandt andet NSA og britiske GCHQ. Flere amerikanske virksomheder har åbent forklaret, at Snowdens afsløringer har skadet deres omsætning.

Det gælder ikke mindst på det store kinesiske marked, hvor netværksleverandøren Cisco har meldt om problemer, ligesom at Microsofts Windows-system er faldet i unåde hos myndighederne.

Rob Wainwright forklarer, at han er skuffet over tech-branchens seneste skridt.

- Vi er skuffede over den holdning, som disse techfirmaer har indtaget, og det giver os bare flere problemer med at komme ind i kommunkationen mellem nogle af de farligste personer, der udnytter internettet, siger han og påpeger, at myndighederne efter Snowden-skandalen nu har et stort arbejde med at genskabe tilliden.

Cameron blæste til kamp

Også den britiske premierminister David Cameron har tordnet mod kryptering og erklæret, at han vil blæse til kamp mod krypterede tjenester, hvis han bliver genvalgt som premierminister ved det kommende britiske valg.

Siden har en rapport fra parlamentets eget teknologikontor frikendt Tor-browseren, der ganske vist benyttes af kriminelle, men også bruges til legitime formål, ikke mindst af politiet selv.

I efteråret sidste år viste den store sag mod svenske Gottfrid Svartholm Warg, der blev dømt for at have hacket CPR-registret og en række andre registre, og en ung dansk mand, at politi og myndigheder har gevaldige udfordringer med kryptering.

I sagen kunne politiet ikke komme ind i danskerens kraftigt krypterede computer, og danskeren nægtede selv at låse den op, fordi den efter hans udsagn ikke indeholdt noget, der havde relevans for sagen.