Facebook erkender at have overvåget ikke-brugere

Det sociale medie erkender nu at have sporet folk uden for Facebook og siger, det var en fejl. Sporingen er blandt de forhold, 25.000 brugere har sagsøgt Facebook for.

Aktivisten og juristen Max Schrems fører an i sagen mod Facebook, der blev skudt i gang i går. (Foto: © CHRISTIAN BRUNA, Scanpix)

Trods store forventninger og mediebevågenhed, endte det med at blive en leverpostejsfarvet dag ved retten i Wien i går, hvor Facebooks advokater for første gang tørnede sammen med aktivisten Max Schrems og de 25.000 brugere, der har krævet erstatning af Facebook for overtrædelser af en række regler om databeskyttelse i Europa.

Dagen var afsat til en indledende høring, hvor Facebooks advokater kunne fremlægge deres syn på, hvorfor sagen ikke bør køre i Østrig - og hvorfor de ikke mener, at sagen overhovedet er gyldig. Facebook har ikke hidtil kommenteret sagen offentligt, men har af en række forskellige grunde ikke anerkendt søgsmålet, blandt andet fordi Facebook selv holder til i Dublin i Irland. Dette gentog Facebooks advokater under et fire timer langt retsmøde i går.

Anerkendte tracking - men det er en 'bug'

Nogenlunde samtidig med at retsmødet i Østrig stod på, tog virksomheden dog selv overraskende bladet fra munden i et blogindlæg, hvor selskabet erkender at have placeret såkaldte trackingcookies hos folk, der end ikke har en profil hos Facebook, men som altså er blevet tracket alligevel. Facebook angiver i blogindlægget, at der er tale om en fejl, der vil blive rettet, men forsvarer samtidig sin øvrige brug af cookies til tracking af nettets brugere.

Tracking - altså overvågning af brugernes færden rundt på nettet - sker i reklameøjemed, og er blandt de forhold, som Facebook er blevet sagsøgt for i Østrig.

Facebooks blogindlæg har dog ikke direkte sammenhæng med det store gruppesøgsmål, men er derimod svar på en rapport fra to belgiske universiteter, hvor jurister og IT-eksperter har undersøgt Facebooks brugerbetingelser og dataindsamling. Rapportens konklusion var blandt andet, at Facebook - måske i strid med EU-lov på området - indsamler data om folks færden via 'like'-knapperne, også selv om man ikke trykker på dem.

Dertil kom en hel stribe andre kritikpunkter, der især omhandlede manglende muligheder for at sige fra overfor dataindsamlingen.

Samarbejder måske med NSA

I det store søgsmål i Østrig er Facebook anklaget for en spraglet buket af forhold, der blandt andet omfatter dataudlevering til den amerikanske spiontjeneste NSA, ugyldige brugerbetingelser, alt for omfattende analyser af brugernes data, og udlevering af data fra folks profiler til tredjepartsapps som fx små spil og andet på Facebook.

Max Schrems, der selv er jurist, kunne efter gårsdagens retsmøde erklære sig tilfreds, selv om Facebook - i hans ord - har valgt en strategi, der går ud på at benytte hver en lejlighed til at forpurre eller forsinke sagen.

- Høringen gik godt fra mit synspunkt. Facebook forsøgte at argumentere for, at jeg ikke er en forbruger, og man kan roligt sige, at de fejlede. Jeg ser frem til den skriftlige afgørelse, sagde Schrems efter gårsdagens retsmøde.

Mange på venteliste

Dr.dk har været i kontakt med Facebook, der ikke ønsker at kommentere sagen.

Mens Facebook ofte før har lagt arm med datatilsyn og myndigheder, er denne sag særlig, fordi den er rejst af tjenestens egne brugere. Yderligere knap 55.000 mennesker står på venteliste til et eventuelt fremtidigt søgsmål, men tilmeldingen er stadig åben, så tallet kan vokse sig større, mens sagen står på.

Aktivisten Max Schrems har trods sine kun 27 år i en årrække markeret sig som en af de skarpeste kritikere af Facebooks omgang med folks private data, som han mener på en række punkter er lodrette overtrædelser af EUs love. Screhms er også manden bag aktivistgruppen Europe Vs Facebook, der for år tilbage fik succes med at få aktindsigt i, hvilke data Facebook reelt har indsamlet om ham. Det viste sig at være mere end 1200 sider med data.