Frankrig og Tyskland vil tvinge besked-apps til at give myndighederne adgang til krypterede beskeder, når de efterforsker sager om terrorisme.
Det sagde de to landes indenrigsministre på en fælles pressekonference afholdt i Paris i går, skriver Reuters.
Forslaget til en ændret EU-lovgivning kommer i kølvandet på de dødelige angreb, begge lande har oplevet i den seneste tid.
Vil kunne opsnappe krypterede beskeder
Indenrigsministrene mener, at krypterede besked-services bliver brugt flittigt af terrorgrupper til at kommunikere indbyrdes. Og det er den kommunikation, man ønsker at kunne opsnappe.
- Hvis en sådan lovgivning blev vedtaget, vil det give os mulighed for, på europæisk plan, at forpligte usamarbejdsvillige firmaer til at samarbejde, sagde den franske indenrigsminister Bernard Cazeneuve med henvisning til de krypterede besked-apps.
Cazeneuve hængte specifikt den Berlin-baserede besked-app Telegram ud som et firma, der nægter at arbejde med myndighederne i denne type sager.
De såkaldte ‘secret chats’ på Telegram er krypteret end-to-end, ligesom beskederne er det på den Facebook-ejede beskedservice ‘WhatsApp’ og Apples ‘iMessage’.
End-to-end-krypteringen betyder ifølge besked-firmaerne, at det slet ikke er muligt at give andre adgang til beskeder sendt via deres service, ligesom de heller ikke selv kan se, hvad brugerne skriver til hinanden.
Skal det kunne lade sig gøre at bryde ind i kommunikationen, kræver det, at firmaerne ændrer deres service og indbygger en såkaldt ‘bagdør’.
Sikkerhedseksperter og forbrugerorganisationer er uenige
En række sikkerhedseksperter og forbrugerorganisationer er dog langt fra enige i, at forslaget fra de to europæiske indenrigsministre er fornuftigt. I et fælles indlæg i den franske avis Le Monde, skriver de, at en svækkelse af kryptering i besked-apps er en rigtig skidt idé.
- Hvordan kan vi så forhindre terrorister i at bygge deres egne krypterede apps og som en konsekvens nyde en højere grad af sikkerhed end brugere, der ikke har noget at skjule, spørger underskriverne retorisk og fortsætter:
- Slår man ned på kryptering overfor den almindelige befolkning, vil man i stedet give monopol på brugen af kryptering til organisationer, som ønsker at misbruge den.
Minder om Apples kamp mod FBI
Tvisten minder i høj grad, om den, der har kørt hele foråret i USA, hvor Apple var i infight med FBI om en krypteret iPhone, som tilhørte en afdød terrorist.
Her nægtede Apple at skrive et stykke software, der kunne låse telefonen op, da det netop ville betyde, at de mod deres vilje havde bygget en bagdør i telefonen.
Amerikanerne interesserer sig da også for udviklingen i Europa. Blandt andet har lobby-virksomheden CCIA, som blandt andet repræsenterer Facebook og Google, udtrykt betænkelighed ved forslaget.
- Vi er bekymrede for, at EU vil tillade regeringer at udfordre end-to-end-kryptering og dermed true sikkerheden og fortroligheden i europæernes kommunikation, skriver firmaets europæiske direktør Christian Borggreen i en reaktion på det fransk/tyske forslag, og fortsætter:
- Det er bestemt forståeligt, at nogle vil reagere på de seneste tragedier med bagdøre og bedre adgang for regeringer. Men svækket sikkerhed efterlader i sidste ende online-systemer mere sårbare over for alle former for angreb lige fra terrorister til hackere.
- Dette bør være en tid hvor vi øger sikkerheden, ikke svækker den, siger han.
Vil sammenkøre flere data mellem europæiske lande
Det fælles fransk/tyske forslag stopper dog ikke ved kryptering.
Den tyske indenrigsminister Thomas de Maiziere sagde, at landene samtidig ønsker bedre muligheder for at kunne forbinde de nationale staters databaser over personlige oplysninger.
Det gælder blandt andet oplysninger om visa, flygtninge og flypassagerer, samt potentielle trusler fra militante grupper.
- Efter Brexit (Storbritanniens udtræden af EU, red) er det vigtigt at gøre det klart, hvor Europa samlet kan tilbyde bedre løsninger, end hvis man opererer på nationalt niveau. Det inkluderer også områder som intern og ekstern sikkerhed, sagde den tyske indenrigsminister.